Kim Kardashian får en euro i symbolsk erstatning efter røveri
Ti år efter et røveri på et hotelværelse i Paris har Kim Kardashian fået tildelt en euro i erstatning.

Ti år efter et røveri på et hotelværelse i Paris har Kim Kardashian fået tildelt en euro i erstatning.

Realitystjernen Kim Kardashian har tirsdag fået tildelt en euro i symbolsk erstatning, efter hun i 2016 blev udsat for et røveri på et hotelværelse i Paris.
Kim Kardashian ønskede ikke at få mere end det symbolske beløb på en euro, skriver Reuters.
Under røveriet blev der stjålet smykker for en værdi af cirka 10 millioner dollar, hvor der blandt andet blev stjålet en forlovelsesring til fire millioner dollar.
Receptionisten, der arbejdede på hotellet under røveriet, har derimod fået tildelt cirka 110.000 euro i erstatning.
Otte personer blev dømt i sagen i maj 2025.
Røveriet var ifølge Reuters det største i 20 år, da det blev begået.