Mens det hele trækker op til en mulig storkrig mellem USA og Iran, holder sidstnævntes leder sig ikke tilbage.

På sociale medier har Irans øverste leder begået flere opsigtsvækkende opslag de seneste døgn. Særligt ét har fået spekulationerne til at fyge.

USA har efterhånden sendt så meget militært isenkram afsted i retning af Iran, at det i stigende grad ligner, at et angreb på præstestyret er på trapperne.

To hangarskibe er snart i området. Det samme er tusindvis af tropper, dusinvis af jagerfly og en lang række andre militære kapaciteter.

Det har dog ikke holdt Irans religiøse leder, ayatollah Ali Khamenei, fra at provokere USA og den amerikanske præsident, Donald Trump.

I et opslag, som blev offentliggjort 17. februar om aftenen, lyder følgende fra Khameneis konto:

Khamenei opslag om Epstein1
Khamenei opslag om Epstein1 X

»Korruptionsøen er bare ét eksempel. Der er meget mere af det. Lige som det ikke var åbenlyst, men som alligevel kom frem, så er der mange andre ting, som vil se dagens lys snart.«

Selvom det ikke står hundred procent klart, så anses skrivelsen som en klar reference til Jeffrey Epstein og hans caribiske ø.

Spekulationerne er også helt åbenlyse i forbindelse med Khameneis opslag. 

Hvad ved Iran om Epstein? Og hvad ved de ellers? Ved de noget kompromitterende om Donald Trump?

USA har sendt en række krigsskibe – ikke mindst hangarskibet USS Gerald Ford – mod Iran. 
USA har sendt en række krigsskibe – ikke mindst hangarskibet USS Gerald Ford – mod Iran.  U.s. Navy/AFP/Ritzau Scanpix

Provokationerne synes dog ikke at have gjort noget godt for Iran.

USA fortsætter stadig sin voldsomme oprustning i Irans nærområde. Senest er det enorme hangarskib USS Gerald Ford ankommet til Middelhavet.

Dermed har USA snart to hangarskibe nær Iran. Men ikke alene det. Der er også flyttet dusinvis af kampfly og tusindvis af tropper til området.

Om der kommer et amerikansk angreb, står endnu ikke klart. USA og Iran har fortsat gang i forhandlinger om en mulig atomaftale.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, har sendt enorme mængder militært isenkram til Mellemøsten. Muligvis er et angreb på Iran under opsejling.
Den amerikanske præsident, Donald Trump, har sendt enorme mængder militært isenkram til Mellemøsten. Muligvis er et angreb på Iran under opsejling. Elizabeth Frantz/Reuters/Ritzau Scanpix

Men hvis det ikke går, som den amerikanske præsident ønsker, så kan et angreb være meget nært, det har Donald Trump selv slået fast:

»I tilfælde af at vi ikke indgår en aftale, får vi brug for det,« sagde præsidenten tidligere om hangarskibet USS Gerald Ford.