John F. Kennedys barnebarn Jack Schlossberg går ikke ubemærket hen.
For den 33-årige ungkarl gør sig både bemærket på sociale medier og for sin politiske karriere, hvor han forsøger at stille op til Kongressen.
Men ifølge Page Six har Jack Schlossberg så meget fokus på politik, at der ikke er meget tid til kærligheden – til trods for en del opmærksomhed fra kvinder.
En kilde til mediet fortæller blandt andet, at Jack Schlossberg, der er demokrat, i øjeblikket bruger alle sine kræfter på at stille op til Kongressen.

Men han udelukker dog ikke helt at finde den rette, da Schlossbergs profil angiveligt stadig er aktiv på Raya, der er en datingapp for kendisser.
I et længere interview med The New York Times kunne Jack Schlossberg tilbage i november ærligt fortælle, at han er 'meget heteroseksuel' efter spekulationer om, hvorvidt han var en del af queer-miljøet.
Jack Schlossberg er søn af John F. Kennedys datter, Caroline Kennedy.

Han trak for alvor opmærksomhed til sig, da han i 2020 fik internettet til at svime under demokraternes konvent, hvor Joe Biden blev nomineret som partiets præsidentkandidat,
Nærmest i samme øjeblik, som han tonede frem på skærmen, begyndte folk på de sociale medier at skrive: 'Hvem er han?'
Kort efter begyndte flere folk at påpege, at han ligner sin mors lillebror, som er den afdøde John F. Kennedy Jr., der på tragisk vis døde i et flystyrt i 1999.
