Kandidaterne til posten som FN's generalsekretær lovede onsdag at puste nyt liv i organisationen og samtidig værne om dens grundlæggende principper om fredsskabende indsatser og udviklingsstøtte.

Det skete under onsdagens høringer af kandidaterne til posten.

Indtil videre har fire kandidater meldt sig ind i kampen om at efterfølge Antonio Guterres som generalsekretær, når han forlader posten i begyndelsen af 2027.

Den kommende generalsekretær vil ifølge nyhedsbureauet Reuters få til opgave at løfte en organisation i krise, og hvis anseelse er faldet betragteligt i de seneste år.

Verdensorganisationen, som blev grundlagt efter Anden Verdenskrig, er i de seneste år kommet under intenst pres for at skære i omkostningerne og bevise dens relevans.

Onsdag sagde den tidligere costaricanske vicepræsident Rebeca Grynspan, at fredsskabende indsatser ville være hendes førsteprioritet. Samtidigt advarede hun om, at tilliden til organisationen er svindende.

- I dag er det at forsvare FN at have modet til at ændre den, sagde hun.

Macky Sall, der indtil 2024 var præsident i Senegal, sagde ved en høring onsdag, at han vil gennemføre reformer under "stram styring" for at sikre bedre koordinering mellem de forskellige agenturer i FN og for at undgå dobbeltarbejde.

- Nu er det tid til at gøre det bedre med mindre, sagde han.

Den kommende generalsekretær vælges for en periode på fem år. Perioden kan senere forlænges med yderligere fem år.

Indtil videre har langt færre håbefulde kandidater meldt sig på banen end i 2016, hvor Guterres blev valgt blandt i alt 13 kandidater. Flere kandidater kan dog nå at stille op i de kommende måneder.

Også Chiles tidligere præsident Michelle Bachelet og den argentinske diplomat Rafael Grossi, der siden 2019 har været generaldirektør for Det Internationale Atomenergiagentur, er kandidater til at blive FN's nye generalsekretær.

Der er tradition for, at posten går på tur mellem forskellige regioner, hvor Latinamerika er den næste i rækken.

Det er desuden praksis, at generalsekretæren ikke kommer fra Storbritannien, Kina, Frankrig, Rusland og USA, der er de fem faste medlemmer af FN's Sikkerhedsråd. Det skyldes, at man vil undgå en for stor centralisering af magt.

/ritzau/Reuters