Belgiens bekymringer i forhold til at give et erstatningslån til Ukraine fra de indefrosne russiske midler er blevet imødegået.

Det siger EU's udenrigschef, Kaja Kallas, på vej ind til EU-topmødet i Bruxelles torsdag.

- Jeg mener, at vi har adresseret de bekymringer, som Belgien har rejst. Så jeg håber, at vi får det over målstregen, siger Kaja Kallas.

Dermed taler hun for flertallet af EU-landenes ledere, der ligesom statsminister Mette Frederiksen (S) stiller sig bag forslaget på vej ind til topmødet.

Hovedparten af de russiske midler - omkring 185 milliarder euro - er dog indefrosset i det belgiske værdipapirdepot Euroclear.

Belgiens premierminister, Bart De Wever, mener på den baggrund, at Belgien står med en uforholdsmæssig stor risiko, hvis EU laver lånet.

Derfor kræver han omfattende garantier fra de øvrige EU-lande.

Den belgiske premierminister er samtidig grundlæggende imod forslaget, fordi det efter hans opfattelse sætter spørgsmål ved sikkerheden for penge, der er placeret i EU, og formentlig vil udløse et modsvar fra Rusland i form af beslaglæggelser af europæiske virksomheder og valutareserver.

Kaja Kallas ser dog erstatningslånet som den bedste model for Ukraine og EU. Hun mener, at erstatningslånet vil sende et klart signal til Ruslands præsident, Vladimir Putin, om, at Europa vil sørge for betaling fra Rusland.

- Putin regner med, at vi fejler. Det skal vi ikke give ham, siger Kaja Kallas.

Hun mener, at Belgien tværtimod vil blive bedre beskyttet, hvis forslaget bliver vedtaget. Det kan om nødvendigt ske med kvalificeret flertal uden om Belgien.

- Jeg forstår, at Belgien er under stort pres fra Rusland, fra nogle europæiske lande og USA. For at komme ud af det pres, skal vi have en europæisk aftale.

- Så vil Belgien bare skulle følge loven, og hvis der er nogen, der har bekymringer, så må de gå rettens vej mod EU, siger Kaja Kallas.

Hun nævner ikke konkret, hvilke europæiske lande der lægger pres på Belgien.

Ungarn har dog meldt klart fra over for modellen. Også Italien, Bulgarien, Malta og Slovakiet er skeptiske.

Med undtagelse af Ungarn forventes langt hovedparten af EU-landene dog at påtage sig en del af risikoen for lånet.

Det vil sige, at danske og andre europæiske skatteydere i sidste ende kan risikere at skulle betale lånet tilbage, hvis Ukraine ikke kan.

Modellen hviler på den forudsætning, at Rusland i en fredsaftale skal betale erstatning til Ukraine. De penge skal Ukraine så bruge til at betale erstatningslånet fra de indefrosne russiske midler tilbage til Rusland.

Der er dog ingen garanti for, at Rusland vil sige ja til at betale erstatning i en mulig fredsaftale, som måske forhandles på plads af USA's præsident, Donald Trump.

/ritzau/