I Danmark er vi vilde med chokolade. Det samme er de i store dele af resten af verden.

Så vilde, at det går ud over den beskyttede skov i den vestlige del af Afrika. Det siger videnskabsfolk i en ny rapport.

Satellitbilleder fra Elfenbenskysten og Ghana viser, at store dele af den tidligere skov er blevet kakaoplantager siden år 2000. Det skriver den engelske avis The Guardian.

Rapporten viser at kakao var hovedproduktet på 360.000 af de 962.000 hektarer der er blevet fældet siden år 2000 i Elfenbenskysten. Det er hele 37,4 procent af skoven, der i stedet bliver brugt til kakaoplantager.

En farmer drikker vand fra en kilde i kakaoplantagen i Ghana.
En farmer drikker vand fra en kilde i kakaoplantagen i Ghana. Foto: FRANCIS KOKOROKO
Vis mere

I Ghana er tallet 26.000 hektarer ud af 193.000 – eller 13,5 procent – der nu bruges til kakaofremstilling.

Den globale handel med chokolade har en estimeret værdi på mere end syv billioner danske kroner.

Kakao er den vigtigste ingrediens i chokoladen. Den produceres fra frøene af den tropiske kakaotræ Theobroma.

Den stammer egentlig fra Sydamerika, men produceres nu i Afrika hvor Elfenbenskysten og Ghana står for to tredjedele af kakaoproduktionen.

Kakaobælge der er høstet på en kakaoplantage i Ghana.
Kakaobælge der er høstet på en kakaoplantage i Ghana. Foto: FRANCIS KOKOROKO
Vis mere

Den vestlige del af Afrika mister hurtigt skov. Elfenbenskysten har mistet 90 procent siden 1950, mens Ghanas tab ligger på 65 procent. Hovedsageligt på grund af kakaoproduktionen, men også minedrift, træfældning og landbrug gør indhug i skoven.

Et internationalt hold af researchere har brugt satellitfotografier for at finde ud af, hvor stor en del kakaoproduktionen tager af skoven.

De fandt ud af, at kakao blev dyrket på mere end 1,5 millioner hektarer beskyttede arealer i de to lande. I nogle beskyttede skove blev hele fire femtedele brugt til at dyrke kakao.