Stort set alle lokale tog og busser holder stille i Tyskland mandag.

100.000 ansatte i 150 virksomheder strejker, og det kommer til at give kaos i det store land.

Det skriver Bild.

Fagforeningen Verdi har opfordret til den landsdækkende strejke, hvor blandt andet buschauffører og togførere vil kræve 12 procent mere i løn, kortere arbejdsuger, bedre tillæg for nat- og weekendarbejde og længere hvileperioder.

Det bliver en dyr dag for Tyskland.

Det siger professor i økonomi, Veronika Grimm, til mediet:

»Det får betydelige økonomiske konsekvenser, selvom strejken kun varer én dag.«

Hun bakkes op af professorkollegaen Clemens Fuest, der siger:

»Tidligere strejker har kostet mellem 100 til 200 millioner euro om dagen. Beløbet er et tab af merværdi på grund af aflysningen af ​​transporttjenester,« siger han.

Strejker kommer til at finde stede i alle delstater, undtagen Niedersachsen, hvor der gælder en såkaldt 'fredsaftale', som udelukker arbejdsnedlæggelser.