Tirsdag morgen brød en brand ud på en mark i den sydfranske by Pontevés i Var-regionen.

Siden da har den bredt sig som en steppebrand, og klokken 21.30 kunne departementets brand- og redningstjeneste konstatere, at fem kommuner var mærket af branden, der fyldte 1700 hektar. 

Er du på ferie i området og er blevet evakueret? Tip B.T. på 1929@bt.dk

Og det kom meget bag på beredskabet, at branden spredte sig så hurtigt, fortalte talsmand Simon Babre til AFP ifølge Le Parisien.

»Branden spreder sig ned ad Gros Bessillon-bjerget med en meget høj hastighed, hvilket ikke var helt forudsigeligt i betragtning af vejrforholdene og den aftagende vind.« sagde han.

I løbet af dagen blev en gruppe på 800 brandmænd fra Var og de omkringliggende områder mobiliseret for at bekæmpe flammerne, ligesom 300 udrykningskøretøjer også har været indsat. 

Foto: Manon Cruz/Reuters/Ritzau Scanpix

Branden er dog fortsat ude af kontrol, lyder det. 

Som følge er branden er flere huse brændt ned, og mere end 400 mennesker er evakueret. Heriblandt en hel campingplads og kloster i det store område.