I øjeblikket er der en kæmpe skovbrand i fuld gang i den norske by Krokstadelva i Drammen Kommune tæt på Oslo. 

Det skriver flere norske medier, heriblandt Drammens Tidende og Nettavisen

»Der er meldt om en fuldskala brand,« skriver operationsleder i Sydøst Politikreds Lise Bjørnsund og tilføjer:

»Brandvæsnet har ingen kontrol, og branden spreder sig yderligere. Der høres eksplosioner fra området, og vi beder offentligheden om ikke at gå til området. En brandhelikopter er på vej,« skriver operationsleder i Sydøst Politikreds Lise Bjørnsund.

Branden har godt fat i skovområdet ved byen, ligesom det også har fået fat i flere rækkehuse, lyder det. 

Ifølge politiet er der stor risiko for spredning.

»Der er stor risiko for yderligere spredning i boligområdet. Politiet ønsker, at beboere i området sikrer fri adgang for brandvæsenet, da de er på vej med flere brandbiler,« skriver Bjørnsund.

Politiet modtog anmeldelsen lidt efter klokken 16.30 fredag ​​eftermiddag.