Det har vakt enorm overraskelse og opstandelse i det britiske arbejderparti, Labour, at premierminister, Keir Starmer, har ændret sin kurs på ét specifikt område.
Men spørger man et par danske eksperter, så er det måske slet ikke så overraskende. For Starmer kan bare se mod Danmark og Mette Frederiksen.
Den markante ændring, som Keir Starmer kunne melde ud for lidt over en uge siden, handler om indvandring.
Starmer har fået nok.
Det samme har den britiske befolkning, kunne man forstå på premierministeren på et pressemøde 12. maj og i gentagne opslag på sociale medier siden.
Der skal gøres noget.
Noget ved indvandringen, mener Starmer. I dagene siden sin udmelding har han udpenslet, at indvandringen efter hans mening er gået helt galt i Storbritannien.
Netop ideen med et europæisk arbejderparti, som ændrer kurs og bliver hård mod indvandring, har vi set før.
Og vi skal ikke ret langt væk, som professor emeritus ved CBS og ekspert på britisk politik Ole Helmersen slår fast:
»Det, Starmer er i gang med, virker som noget af det, vi har set Mette Frederiksen gøre i Danmark,« siger han til B.T.
Starmer er ifølge Ole Helmersen nået til en erkendelse, som andre arbejderpartier rundt om i Europa er kommet til før ham: at indvandring kan afgøre valg.
»Mange socialdemokratier rundt om i Europa har kunnet se højrepopulister have succes med en hård kurs på indvandring. Samtidig er mange vælgere trætte af de etablerede, gamle midterpartier, som ikke tager hånd om indvandring,« siger Ole Helmersen.
Han peger ikke mindst på Reform UKs fremmarch ved de seneste britiske valg, men også AfD i Tyskland, National Samling i Frankrig og tidligere også Dansk Folkeparti herhjemme.
Sidstnævnte danske eksempel kan da også vise sig at blive en mulig drejebog for Keir Starmer, når han skal forsøge at rebrande Labour som et mere indvandrerkritisk parti.
Det slår B.T.s politiske analytiker, Henrik Qvortrup, som har fulgt dansk politik i årevis, fast:
»Keir Starmer er bestemt ikke first mover blandt europæiske arbejderpartier, når det kommer til at indføre en stram udlændingepolitik. Og Starmer har mulighed for at lære af en af de bedste i form af Mette Frederiksen,« siger Henrik Qvortrup.
Han retter opmærksomheden tilbage til 2015.
Her var Dansk Folkeparti den helt store vinder, da partiet overhalede Venstre og blev landets næststørste parti.
Også Socialdemokratiet hentede partiet, der dengang havde Pia Kjærsgaard i spidsen, voldsomt ind på.
Meget af det kunne tilskrives Dansk Folkepartis kritiske indstilling til indvandring – og Helle Thorning-Schmidts Socialdemokratis mangel på samme.
»Ved det gule valg i '15 stod det helt klart, at Socialdemokratiet måtte gøre noget. Og det blev tydeligt, at det er et vinderpunkt – også for arbejderpartier – at være kritisk mod indvandring,« siger Henrik Qvortrup.
Siden gjorde Socialdemokratiet i Danmark med Mette Frederiksen det, som Keir Starmer nu ser ud til at sætte i gang i Storbritannien, og satte hårdere ind mod indvandring.
Mette Frederiksen har nu siddet som statsminister siden 2019.
Den britiske premierministers nye kurs har vakt stor kritik i hans bagland, hvor flere mener, han går højrefløjens ærinde.
Men i virkeligheden kan det være, at Starmer ikke har set anden mulighed, hvis Labour også skal have en mulighed for at forblive i regering på lang sigt, mener Ole Helmersen.
»Det skyldes hovedsageligt den fremmarch, som Nigel Farage og hans Reform UK-parti har haft,« siger han og uddyber:
»Starmer har set behovet for at fjerne et af Reform UKs vigtigste politiske argumenter.«