Kæmpe hul i kassen: Slut med bus og tog
Et stort nordjysk trafikselskab mangler penge, og nu håber regionsrådet på flere penge fra Christiansborg.

Et stort nordjysk trafikselskab mangler penge, og nu håber regionsrådet på flere penge fra Christiansborg.

Nordjyllands Trafikselskab mangler 60 millioner kroner til næste år.
Derfor risikerer trafikselskabet at skulle lukke busruter.
»Jeg frygter især, at vi må reducere eller lukke afgange i landdistrikterne, hvor folk er afhængige af busserne for at komme på arbejde,« siger Susanne Flydtkjær, der er medlem af Region Nordjylland, til DR.
Hun kalder de manglende 60 millioner kroner for et svimlende beløb.
Ifølge DR skal forklaringen på underskuddet findes i stigende brændstofpriser og færre unge, der vælger bussen og toget.
Derfor har trafikselskabet manglet indtægter.
Derfor håber Region Nordjylland på, at der kommer en hjælpende økonomisk håndsrækning fra Christiansborg, fortæller Poul Kristensen (S), der er formand for udvalget for miljø, mobilitet og uddannelse i Region Nordjylland, til DR.