Foran parlamentet i Grækenlands hovedstad, Athen, er der spraymalet navnene på de 57 personer, der mistede livet for tre år siden i den mest dødelige togulykke i landets historie.
Titusindvis af grækere er lørdag på gaden for at demonstrere.
De kræver retfærdighed forud for en straffesag, der efter planen begynder 23. marts.
Det skriver nyhedsbureauet Reuters.
"Det var ikke en ulykke, det var mord", står der blandt andet på demonstranternes bannere.
De mener, der er sket et svigt, og at der er sikkerhedsbrister og forsømmelser af jernbanenettet.
Regeringen afviser, at der er sket fejl.
De 57 personer - de fleste studerende - omkom, da et passagertog og et godstog kolliderede frontalt ved Tempi i den centrale del af Grækenland.
/ritzau/
/ritzau/
