Hvis du opholder dig på de kanter, kan du få en indendørs oplevelse, som meget, meget få får denne jul. I Singapores Changi internationale lufthavn kan du tage på 'glamping'.

2020 går på hæld, og inden året er helt forbi, kan lufthavnen byde de eventyrlystne på en nat fuld af 'glamping' – eller glamourøs camping, som de kalder det.

Den byder på ren ekstravaganza. Der er god plads i de såkaldte yurts, med plads til fem personer i store senge. Det skriver New York Post.

Det nye detailhandelsområde, Jewel, er base for den ultramoderne camping, der koster deltagerne omkring 1.640 danske kroner pr. nat.

En familie har netop skrevet sig ind til en overnatning i Changi-lufthavnen.
En familie har netop skrevet sig ind til en overnatning i Changi-lufthavnen. Foto: STAFF
Vis mere

For de penge får de lov til at sove i Jewels Shiseido Forest Valley – en indendørs have, der er fem etager høj. Eller de kan vælge at tilbringe natten i Cloud 9 Piazza, der ligger på den øverste etage.

Miniferien er dejligt fri for insekter og regnvejr. Og gæsterne i Changi lufthavn har også ret til at spadsere gennem de airconditionerede rum, de kan se de flotte indendørs vandfald, de kan købe ind, og de kan få en skovturskurv og holde picnic.

Der er kun et eneste minus ved ferien. Skal man sove i lufthavnen, skal man bruge de offentlige toiletter.

»Normalt tager vi en tur til udlandet, hver gang vi har ferie. Men det kan vi ikke nu, og da det er en skoleferie, så tænkte jeg på at gøre noget for børnene,« siger 'glamping'-gæsten Fadina Musa.

Børn leger i området i Changi-lufthavnen.
Børn leger i området i Changi-lufthavnen. Foto: Ying Shan Lee
Vis mere

Hendes mand, Khairil Anuar Malek, istemmer: »Det har været et meget hårdt år for os alle sammen, så vi ønskede at være sammen på en anderledes måde.«

Changi lufthavn holder åbent for 'glamping' gæster frem til 3. januar.