Klumme: Hvis man kun forholder sig til, hvad de største NGO'er i verden udtaler om Gaza, vil man tro, at Israel er den eneste part i krigen i Gaza og at Hamas ikke eksisterer. 

At 100% af den katastrofe der udspiller sig i Gaza er Israels skyld. De fleste medier har for længst besluttet sig for konsekvent at fortælle den historie. Hamas’ henrettelser af civile palæstinensere der »samarbejder« med Israel eller den amerikansk støttede NGO, Gaza Humanitarian Foundation (GHF), bliver konsekvent overset og ignoreret.

Oxfam, Røde Kors og andre store NGO'er kunne ikke få sig selv til at fordømme Hamas for at have slået 12 af deres palæstinensiske kollegaer fra GHF ihjel i sidste måned.

Havde det været Israel, der slog 12 medarbejdere fra Røde Kors ihjel, var verden gået i stå. Alle NGO'er ville stille sig i kø for at vise solidaritet. Det samme ville politikere og aktivister.

Men der er forskel på palæstinensiske liv. De har ikke samme værdi for NGO'er og aktivister. Bliver de tortureret og slået ihjel på åben gade ved højlys dag i Gaza, kan de rende og hoppe.

Det gavner ikke fortællingen om en blodtørstig, folkemorderrisk, jødisk stat. Det er kun interessant, hvis en israeler slår en palæstinenser ihjel.

Hamas har siden maj, hvor GHF begyndte at distribuere nødhjælp i Gaza, gjort alt i deres magt for at sabotere deres arbejde. Som talspersonen for GHF, Chapin Fay, fortalte mig fredag, så sender Hamas konsekvent falske nyheder på vegne af GHF til civile palæstinensere om praktisk information for bevidst at skabe kaos ved distributionstederne.

Tidligere på måneden skabte bevæbnede Hamas folk kaos blandt de civile, der stod i kø til mad, i sådan en grad, at 19 mennesker blev trampet ihjel.

Hamas har kastet håndgranater mod GHFs sikkerhedspersonale. Og måske vigtigst af alt, har Hamas gentagne advaret palæstinensere om ikke at tage imod GHFs nødhjælp. For ellers; ja, så risikere at blive slået ihjel. 

Basem Naim, et højtstående Hamas medlem, indrømmede over for mig i starten af ugen, at et af deres ufravigelige krav til en våbenhvile er, at GHF ikke længere uddeler nødhjælp, men at FN og andre store NGO'er igen skal stå for det. Læs den sætning igen og overvej hvorfor Hamas insisterer på netop det krav.

På trods af utallige opfordringer fra GHF har FN og andre NGO'er konsekvent afvist at ville samarbejde med dem. Det på trods af at GHF på ca to måneder har uddelt over 92 millioner måltider til sultne palæstinensere.

FN og andre NGO'er vil have monopol på nødhjælp igen. Det på trods af, at de gang på gang har måtte indrømme, at mange af deres lastbiler bliver plyndret, når de begynder at distribuere nødhjælpen. 

FN har ikke væbnede vagter, der kan beskytte lastbilerne. De kan altså ikke sikre, at nødhjælpen når frem til de sultne børn, der har allermest brug for det. Netop derfor ser man madvarer blive solgt på det sorte marked i Gaza til astronomiske priser. 1 kg hvedemel koster i omegnen af 200 kroner, ifølge den seneste opgørelse fra FN. 

Men det er på en eller anden måde også Israels skyld. Hamas eksisterer ikke i deres verden. Og det gør de 50 gidsler, hvoraf kun 20 er i live, heller ikke. Jeg kan ikke huske at der på noget tidspunkt under krigen har været en samlet, orkestreret og intens kampagne fra NGO'erne for at få løsladt de gidsler, der har været i Gaza i 659 dage.

De rædsler som løsladte gidsler har berettet om burde få hårene til at rejse sig på samtlige menneskerettighedsorganisationer. Gidslerne bliver holdt i tunneler, sultet og tortureret.

Men både gidslerne og Hamas er med tiden blevet fodnoter i krigens fortælling for de mange NGO'er, der dagligt råber op om rædslerne i Gaza.

Når de taler om »helvede på jord« er det ikke gidslerne under jorden, de mener. Det er civile palæstinensere over jorden, hvoraf mange stadig har adgang til hospitaler og nødhjælp. Lever de også i forfærdelige og uacceptable forhold? Uomtvisteligt.

Men hvem bærer skylden for den armod vi ser i Gaza? Det gør den terrororganisation, der forsøgte at begå et folkemord d.7 oktober ved at slagte 1.200 mennesker, voldtage, halshugge, plyndre og derefter bortførte 250 mennesker, og som siden da har brugt al civil infrastruktur i Gaza til at kæmpe mod Israel. Hører man NGO'erne fordømme de utallige krigsforbrydelser som Hamas konsekvent begår hver dag? Nej.

Den selektive bekymring for civiles liv og krigsforbrydelser i Gaza skriger til himlen. Dem, der er ofre for Hamas brutalitet - om det er palæstinensere eller israelske gidsler - får ingen opmærksomhed.

Og det er præcis dette åbenlyse hykleri, der burde få alarmklokkerne til at ringe hos samtlige journalister, der dækker krigen. NGO'erne er ikke »neutrale« sandhedsvidner. De er agenda-drevne institutioner, der vil have verden til at tro, at alt, hvad der foregår i Gaza, er Israels skyld.

Ser man mediernes dækning af krigen, er Hamas og NGO'erne på alle måder nået i mål med det budskab.