Et valg i en ukendt del af Tyskland har sat store dele af Europa på den anden ende.

Tilbage står spørgsmålet, om Tysklands største parti Alternative für Deutschland (AfD) er til fare for demokratiet, eller om den tyske efterretningstjeneste begik en fejl, da den sidste år klassificerede partiet som »bekræftet højreekstremistisk«.

Søndagens storsejr i delstaten Sachsen-Anhalt tvinger nu de andre tyske partier til at genoverveje princippet om, at man ikke samarbejder med AfD.

Højrefløjspartiet fik hele 44 procent af stemmerne mens forbundskansler Friedrich Merz' regeringsparti fik en ordentlig vælgerlussing med blot 17 procents opbakning.

Udlandsredaktør på Weekendavisen Anna Libak mener det er en fejl at klassificere AfD som »højreekstremistisk«.

»Jeg mener det er en fejl at partiet er blevet klassificeret som ekstremt, jeg mener ikke det er en trussel mod det tyske demokrati,« siger hun til B.T.

Den tyske forfatning afspejler, at antidemokratiske kræfter ikke skal kunne nedlægge demokratiet gennem en demokratisk proces, som det var tilfældet i 1930'erne, da Adolf Hitler kom til magten.

Men det er en fejl at skære AfD over samme kam som Hitler. Afstanden bliver tydelig, når man ser på, hvad vi rummer i Danmark, mener Libak:

»Du kan ikke sige, at AfD's politik over for flygtninge og indvandrere er mere radikal, end det, du finder i dansk politik,« siger Anna Libak.

Hun henviser blandt andet til Danmarksdemokraternes forslag mod negativ social kontrol, hvor det foreslås, at der skal tales dansk, og kun dansk - selv i pauserne - på danske gymnasier.

»Jeg bryder mig ikke om at klassificere partier som ekstreme, hvis partierne er lovlige, opstillingsberettigede og selv siger, at deres tiltag skal ske via lovgivning inden for det parlamentariske system,« lyder det fra udlandsredaktøren.

Anna Libak er udlandsredaktør på Weekendavisen. Foto: Mathias Eis

De andre tyske partier har ifølge Libak gjort sig så umage med at undgå samarbejde med AfD, at det er gået ud over deres egen troværdighed.

»Selv når de øvrige partier havde forslag, som AfD var enige i, så undlod de at fremsætte dem for at undgå at samarbejde for enhver pris.«

Hvis man sammenligner Dansk Folkepartis udlændingepolitik med AfD's er de nogenlunde på linje, lyder vurderingen fra Libak.

»AfD og DF's politik minder slående om hinanden. De taler om, at det ikke skal være muligt at leve et islamisk liv i Tyskland eller Danmark. De bryder sig ikke om kønsopdeling, halalslagtning eller hovedbeklædning.«

Er de racister i AfD?

»Enkeltpolitikere fra AfD kan komme med rabiate udtalelser, men det ser du også herhjemme.«

På ét punkt mener Libak dog, at både DF og AfD udfordrer rammerne for, hvad man kan tillade sig i et demokrati - nemlig i forhold til forslaget om at ophæve statsborgerskab som allerede er blevet givet. Det ville ifølge Libak have karakter af lovgivning med tilbagevirkende kraft.

AfD har også fået skyld for at ville fortrænge nazismen, men Anna Libak mener, det er mere præcist at sige de vil have »mere Bismarck og mindre Hitler«, fordi de ikke mener fundamentet for tysk historie skal udgøres af nazismen.

I sidste ende lyder konklusionen fra Libak, at det ville være positivt, hvis AfD kom til magten. På den vis bliver vælgernes ønske respekteret, og man kan se hvad partiet kan og hvad de ikke kan.

»Jeg håber, de får lov at regere i Sachsen-Anhalt, fordi det ville være utrolig sundt for det tyske demokrati. Magten disciplinerer og AfD bliver menneskeliggjort, fordi de kommer til at føre politikken.«

I forhold til frygten for en yderliggående indvandrer- og udenrigspolitik minder Libak om, at ingen af delene bliver ført på delstatsniveau.

»Et delstatsparlament fører ikke udenrigspolitikken og at de bliver valgt betyder ikke, at Tyskland kommer til at støtte Putin«.

Næste delstatsvalg finder sted om knap to uger i delstaten Mecklenburg-Vorpommern. Hvis AfD og det venstreradikale parti Die Linke, som meningsmålingerne spår, får et kanonvalg, vil taburetten vakle endnu mere under Forbundskansler Merz og CDU.