Jonas’ far kæmper i Ukraine: ‘Da jeg fik det at vide brød jeg fuldstændigt sammen’

Livet for en soldat ved frontlinjen i Ukraine kan være brutalt. Men det er heller ikke let for de pårørende derhjemme.

Det mærker 17-årige Jonas fra Fyn hver dag på sin egen krop. Jonas’ far er nemlig en af de danskere, som kæmper i Ukraines krig mod Rusland.

Dagen står helt klart for Jonas.

Dengang var han heller ikke så gammel. Måske 12-13 år.

Han var på besøg i sin fars lejlighed. Få uger forinden havde han fået den helt vilde besked, at hans far Jens havde taget en beslutning og snart var på vej til Ukraine.

For at være soldat ved frontlinjen i nationens kamp for overlevelse.

»Jeg kan bare huske, at dagen inden han skulle afsted, der tager jeg op i hans lejlighed, og så bryder jeg fuldstændig sammen,« fortæller Jonas til B.T., som er på besøg i hjemmet på Fyn.

Jonas’ far Jens er en af de mange danskere, som har valgt at dedikere sit liv og skæbne til Ukraine i kampen mod Rusland.

Dem sætter B.T. i løbet af sommeren fokus på i serien ‘Danskere i Ukraine’.

Men det er ikke kun danske soldater på frontlinjen, danske kokke, der kører ud nær fronten og laver mad eller danskere, som kører udstyr til skoler og hospitaler, der giver en del af sig selv. Det gør de pårørende også.

Dem er 17-årige Jonas en af.

Og det er ikke en beslutning, han selv har taget.

»Jeg vil ikke sige, at jeg er skuffet eller irriteret på ham. Men der er selvfølgelig perioder i mit liv, hvor jeg har tænkt, at jeg godt kunne bruge min far,« siger Jonas.

Afsavnet af far Jens er stort. Jonas er gået fra barn til snart voksen i de år, hvor hans far har været i Ukraine for at kæmpe.

Jens har været hjemme en række gange. Men han har også misset nogle vigtige øjeblikke i sønnens liv.

»Realiteten er, at han går glip af nogle ret vigtige år. Der, hvor man som en dreng vokser op og har brug for sin far,« siger Jonas.

Et helt konkret eksempel på, at hans far er gået glip af noget stort i Jonas’ liv, var, da han blev konfirmeret.

Jonas slår det egentlig lidt hen:

»Det er jo sådan, det er. Det var selvfølgelig mærkeligt, at han ikke var der. Men så ringede vi sammen i stedet,« forklarer Jonas.

Der har også været helt normale ting, som en teenager går igennem, hvor afsavnet har været stort.

»Jeg havde en kæreste i en række år. Og når der en gang imellem kunne være lidt knas i et forhold, så har jeg manglet min far at spørge til råd,« siger Jonas og tænker sig om et kort øjeblik.

»Det er bare ikke det samme over Whatsapp.«

Efter flere år med sin far ved fronten i Ukraine er det efterhånden blevet hverdag for Jonas.

Han snakker med sin far nærmest dagligt via sociale medier.

Og det er blevet nemmere, som årene er gået. Men specielt de første år var hårde.

»Jeg kan huske det første år. Der kunne der godt være dage, hvis det nu havde været en hård dag, så kunne jeg komme hjem og lægge mig på puden og begynde at græde: ‘fuck jeg savner min far’.«

Jonas’ er hans rigtige navn. Men efter aftale med Jonas, Jonas’ mor og far Jens, så bringer vi ikke hans fulde navn og identitet.

Derimod er Jens ikke Jonas' fars rigtige navn. Det har vi ændret efter aftale med ham af sikkerhedsmæssige årsager, da han er på flere lister over fjender af Rusland. B.T. er bekendt med hans rigtige identitet.

Interviewet med Jonas er kommet i stand efter aftale med både hans mor og far.

I B.T.s serie om ‘Danskere i Ukraine’ kan du også læse om Jonas’ far Jens og hans ture ved fronten og dagen, hvor han var tæt på at dø. 

Du kan finde artiklerne ved at klikke på links her i artiklen.