På taget af sin penthouselejlighed i New York vender Beatles-legenden John Lennon ansigtet til en fotograf. Året er 1974, og portrættet blev siden berømt. 

På trods af dets berømmelse kunne John Lennon formentlig ikke have gættet, at Den Kongelige Mønt i England fem årtier senere ville forevige motivet i ædelmetal. 

Den kongelige britiske mønt annoncerede fredag, at den producerer en æresmønt med John Lennons motiv, hans navn og navnet på en af kunstnerens mest berømte solo'er 'Imagine', skriver AP.

»Lennon er uden tvivl en af de største sangere og sangskrivere nogensinde, og hans præstationer som kunstner, aktivist og fortaler for fred lever videre og vil nu for altid blive husket på en mønt,« siger Rebecca Morgan, direktør for erindringsmønter hos Royal Mint.

Mønten udkommer i det år, hvor den afdøde John Lennon ville være fyldt 85 år, og indgår i en serie af musiklegender, som også tæller McCartney, David Bowie, Queen, the Rolling Stones og Shirley Bassey.

Den vil være tilgængelig fra mandag af, og prisen mellem 160 kroner og 56.000 kroner afhængig af størrelsen. 

Selvom mønten er lovlig som betalingsmiddel, er værdien på mønten så stor, at det er usandsynligt, at den vil blive brugt i nogen butikker.