Joe Bidens kræft har spredt sig til knoglerne
»Det eneste, jeg kan sige om far og hans helbred lige nu, er, at jeg ville ønske, han klagede mere,« lyder det fra den tidligere præsidents søn.

»Det eneste, jeg kan sige om far og hans helbred lige nu, er, at jeg ville ønske, han klagede mere,« lyder det fra den tidligere præsidents søn.

Den tidligere amerikanske præsident Joe Bidens kræft er forværret.
Hans »aggressive« prostatakræft har nu spredt sig med metastaser til blandt andet hans knogler.
Det siger hans søn Hunter Biden i et interview med BBC.
Sygdommen er »meget smertefuld«, og 83-årige Joe Biden er »meget svækket«, tilføjer sønnen.
»Det eneste, jeg kan sige om far og hans helbred lige nu, er, at jeg ville ønske, han klagede mere.«
Jill Biden har også for nylig åbnet op om sin mands kræftforløb i et interview med USA Today.

Han er fortsat i behandling, lød det.
»Vi skal være opmærksomme på det hver tredje måned med test og medicin,« sagde hun og uddybede:
»Og alle, der har været igennem denne kræftrejse – og jeg har været igennem det mange gange med medlemmer af min familie, selvfølgelig med Beau – det er konstant. Det er dagligt. Og jeg synes, det er udfordrende.«
Bidens ældste søn, Beau Biden, døde i 2015 i en alder af 46 år efter at have kæmpet mod hjernekræft.
I oktober 2025 kom det frem, at Joe Biden skulle gennemgå strålebehandling mod prostatakræften. Dengang lød det, at han »havde det godt« på trods af omstændighederne.
I september 2025 gennemgik Biden også en hudkræftbehandling kendt som Mohs-kirurgi.