Lige nu raserer skovbrandene Los Angeles. CNN skriver, at flammerne brænder et areal, der svarer til fem fodboldbaner i minuttet.

L.A. er i undtagelsestilstand, for vinde blæser med op til 26 meter i sekundet og får flammerne til at sprede sig som en regulær steppebrand. Indtil nu er flere end 30.000 mennesker blevet evakueret fra deres hjem. 

Det har fået USAs præsident, Joe Biden, til at sende hjælp til det kriseramte område, ligesom han har talt med de lokale myndigheder om, hvordan man skal håndtere de voldsomme brande.

Det skriver Fox News, der ligesom samtlige andre amerikanske medier, dækker brændene tæt.

Præsidenten sender i samme ombæring en besked til borgerne i området:

»Jeg opfordrer alle borgerne i Pacific Palisades og de omkring liggende områder at være på vagt,« lyder det fra Joe Biden.

Tidligere denne aften har USAs præsident godkendt et særligt katastrofe-team, der skal hjælpe de ramte områder. Han forklarer også, at staten får refunderet de omkostninger, som den akutte brand giver. 

Også vicepræsident, Kamala Harris, der selv har et hus i det evakuerede område, kommenterer på katastrofen. Hun siger, at hendes bønner lige nu går til de mennesker, hvis huse står i brand:

13.000 bygninger er i fare, skriver AP ALLISON DINNER

»Jeg beder lige nu for de familier hvis huse, forretninger og skoler kan blive ødelagt. Men samtidig er vi også dybt taknemmelige for de heroiske mennesker, der var de første til at tage teten. Og til dem, der sætter deres liv på spil, for at holde flammerne væk,« siger Kamala Harris på Det Hvide Hus' hjemmeside.

De to demokratiske politikere har derudover offentligt været ude at sige, at Biden-administrationen er klar til at hjælpe både ofre og staten.

Myndighederne ved ikke endnu, klokken 10:30 dansk tid. hvordan branden er opstået.