Der bliver fortsat færre ledige stillinger på det britiske arbejdsmarked.

Ifølge nye tal fra Office for National Statistics (ONS) er antallet af ubesatte stillinger faldet med 9.000 i løbet af de seneste tre måneder.

Det skriver Sky News

Det er dermed den 39. kvartal i træk, at antallet af ledige stillinger falder – en udvikling, der tyder på, at det er blevet sværere at finde arbejde i Storbritannien.

Samtidig er arbejdsløsheden steget fra 4,7 procent til 4,8 procent, hvilket ifølge ONS især skyldes en stigning blandt yngre arbejdstagere, da et rekordhøjt antal personer over 65 år er i arbejde. 

De tal står i kontrast til flere økonomer, som Reuters har talt med, der ikke forventede en ændring i arbejdsløshedsprocenten. 

I stedet er den nu på sit højeste siden coronapandemien.

Ifølge Sky News har det britiske arbejdsmarked været presset de seneste måneder, blandt andet fordi omkostningerne ved at ansætte personale er steget som følge af højere arbejdsgiverbidrag og en øget mindsteløn.