Spørgsmålet om kriminelles etnicitet koger på sociale medier i kølvandet på en række voldelige overfald, vanvidskørsel og de traditionelle angreb på studentervogne med fyrværkeri denne sommer.  

Er det en 'Muhammed' eller en 'Omar', der står bag? Eller er det en 'Jens' eller 'Peter'? 

B.T. har spurgt tre politikredse – Københavns Politi, Vestegnens Politi og Østjyllands Politi – ind til, om de mistænkte gerningsmænd har anden etnisk herkomst i tre sager med dødelig udgang for ofrene.  

Det vil politiet ikke svare på. Københavns Vestegns Politi kan heller ikke svare på, om »traditionen« med at angribe studentervogne er knyttet til miljøer af anden etnisk herkomst. 

Svaret fra politikredsene lyder, at man hverken registrerer eller oplyser om etnicitet.

Ifølge B.T.s politiske kommentator, Joachim B. Olsen, er der kun gode grunde til at oplyse om gerningsmændenes etnicitet.

»Vi skal have fakta frem. Offentligheden skal vide, hvad der er op og ned. Vi ved alle sammen godt, hvem det er, der kører paradekørsel og dytter. Og vi ved også godt, hvad det er for grupperinger, der står bag utryghed og ballade på Islands Brygge i København. Ligesom vi også ved, at det ikke er familien Hansen og Jensen, der slås med macheter på grund af familiestridigheder,« siger Joachim B. Olsen og fortsætter:

»Medierne skal beskrive virkeligheden så konkret som muligt. Og myndighederne skal være åbne om det. Det er også relevant, hvis der er tale om en person af dansk herkomst. Vi skal møde spekulationerne på sociale medier med åbenhed,« siger han.

Som beskrevet i B.T. onsdag, så er det Rigspolitiet, der har udstukket retningslinjerne. Ifølge politietaten forhindrer databeskyttelsesreglerne, der også kaldes GDPR-reglerne, at oplysningerne om etnicitet bibringes offentligheden, medmindre der er politifaglige grunde til det i forbindelse med eksempelvis efterlysninger.

Men to eksperter slår i B.T. fast, at politiet overordnet set gerne må oplyse om gerningsmænds etnicitet i forbindelse med forbrydelser.

En folkefest med storskærm og fodbold på Islands Brygge måtte afbrydes, da en eller flere gerningsmænd slog en 32-årig svensker ihjel tirsdag i sidste uge. Steven Knap/Ritzau Scanpix

Blandt andet mener professor ved Syddansk Universitet Sten Schaumburg-Müller ikke, at Rigspolitiet behøver at tolke GDPR-reglerne så rigidt. Ifølge professoren er der intet til hinder for, at politiet melder etniciteten ud. 

Blandt andet fordi gruppen af personer 'af anden etnisk herkomst end dansk' er så stor, at det ikke identificerer den enkelte. Han forklarer, at etnicitet er en oplysning på linje med køn og alder.

»GDPR-reglerne er ikke relevante, når det ikke er identificerbare personer. Politiet må selvfølgelig godt have deres retningslinjer, men så må de stå på mål for dem og ikke tørre dem af på GDPR,« siger han.

Der er dog det 'men', at der også tages hensyn til, at det stadig kan være i strid med GDPR-reglerne, hvis oplysningen i kombination med andre oplysninger, der kan findes på eksempelvis internettet, kan føre til en identifikation.

Rigspolitiet oplyser, at gerningsmændenes nationalitet modsat etnicitet gerne må deles med offentligheden. I sagen om vanvidskørsel i Tilst svarer Østjyllands Politi da også, at den mistænkte er dansk statsborger. Men han har anden etnisk herkomst end dansk, viser B.T.s research.   

Ifølge Joachim B. Olsen skal diskussionen ikke akademiseres unødigt:

»Politiet har jo navnene på de mistænkte, så de ved jo godt, om det er personer, der stammer fra eksempelvis et land i Mellemøsten. Hvis så vi bliver oplyst, at det er en dansk statsborger, så kan det jo godt være rigtigt, men det ændrer ikke på, at kriminaliteten alligevel kan knytte sig til de parallelsamfund og integrationsproblemer, vi har med borgere fra Mellemøsten og Afrika.«

Men vi har jo meget detaljerede statistikker, som viser, hvem der begår hvilken kriminalitet. Og det står medierne frit for at referere fra grundlovsforhør, og når der falder dom. Er det ikke rigeligt?

»Det er godt, at vi gør det, men vi skal vide det, mens sagerne er oppe i medierne. Også fordi spekulationerne hurtigt tager fart på sociale medier,« siger Joachim B. Olsen.

Det skal understreges, at B.T. alene har spurgt ind til, om de mistænkte gerningsmænd har anden etnisk herkomst end dansk og understreget, at det ikke forstås som hudfarve eller religion specifikt, men om navnene klinger udenlandske og dermed indikerer aner i eksempelvis Mellemøsten eller Afrika, eller om der er tale om danske navne.

I et svar til B.T. henviser Rigspolitiet til et folketingssvar fra 2024. Det kan du se her.