J.D. Vance bryder tavsheden: Afslører årsagen bag stort valgnederlag
'Årsagen til vores nederlag er krigen. Det sagde præsidenten selv i går aftes,' skriver han blandt andet.

'Årsagen til vores nederlag er krigen. Det sagde præsidenten selv i går aftes,' skriver han blandt andet.

Der har været stille fra den amerikanske præsident, Donald Trumps, nærmeste politiske allierede, efter at Demokraterne har vundet overlegent ved gårsdagens midtvejsvalg i USA.
Men nu bryder USAs vicepræsident, J.D. Vance, tavsheden på det sociale medie X.
'Årsagen til vores nederlag er krigen (i Iran, red.). Det sagde præsidenten selv i går aftes,' skriver han.
'Alle ved, hvorfor vi tabte. Og enhver ærlig samtale om, hvor vi skal gå hen herfra, må begynde dér,' lyder det videre.
Videre lister han fire årsager til, at republikanske stemmer pludselig er blevet blå.
Det handler ifølge vicepræsidenten om krigen i Iran, fokus på leveomkostninger, at sætte USA først, og at forholdet til Israel skal ændres.
J.D. Vance skriver videre, at han fortsat er håbefuld på USAs vegne.
'Til de mennesker, der er vrede og vil sige: 'Hvad sagde jeg?': I har ret, I fortalte os det. Brug den energi på at vælge republikanere, der deler jeres verdenssyn.'
'Til de mennesker, der bare er vrede over resultaterne, burde I være det. Lad os tage den vrede og vende tilbage til arbejde med at redde vores land.'
Det står nu klart, at Demokraterne vinder en jordskredssejr ved midtvejsvalget i USA. Du kan læse opdateringer minut for minut i B.T.s liveblog her.