Et jordskælv rystede et større område af det østlige Japan sent lørdag aften.

Det er området Fukushima–kysten, som er tæt på hvor tre atomreaktorer nedsmeltede efter et jordskælv og en tsunami for næsten 10 år siden, der er hårdest ramt.

Foreløbigt er der målt til en styrke på 7,1 richterskalaen, som er i den høje ende. Dog var der heldigvis ikke risiko for tsunami i denne omgang, skriver The New York Times.

Skælvet varede cirka 30 sekunder og begyndte klokken 23.08.

Premierministerens kontor oprettede med det samme et kriseberedskab, der overvågede konsekvenserne og sørgede for, at de blev minimale.

Omkring 20 mennesker er kvæstet efter det kraftige jordskælv.

Flere bygninger har også været udsat for rystelser regionen. Der er dog ikke meldinger om større skader.

B.T. følger sagen.