Den sikkerhedspolitiske situation i Østasien er under hastig forandring.

Et Kina i militær oprustning og voksende regionale spændinger har sat sikkerheden i regionen under pres, og Japan er ingen undtagelse.

Under premierminister Sanae Takaichi fortsætter landet sin militære oprustning, skriver Nettavisen.

Senest undersøger Japan muligheden for atomdrevne ubåde i forbindelse med en opgradering af landets ubådsflåde.

Det kan dog kræve et opgør med landets hidtidige atompolitik. Japans atomenergilov slår nemlig fast, at atomenergi kun må anvendes til fredelige formål.

»En flåde af atomdrevne ubåde ville gøre det muligt for den japanske flåde at true den kinesiske flådes ubåde og overfladeskibe i hele Stillehavet,« skriver tænketanken ISAW ifølge Nettavisen.

Planerne er det seneste led i Japans omfattende forsvarsoprustning, som har taget fart de seneste år.

Ifølge mediet skal udviklingen ses i lyset af den sikkerhedspolitiske situation i regionen og særligt Kinas voksende militære styrke.

Samtidig spiller spændingerne omkring Taiwan en central rolle. 

Ifølge mediet har flere analytikere antydet, at Japan hurtigt kan blive trukket id i en mulig krig mellem USA og Kina om Taiwan.