Den legendariske tv-vært James Lipton er død i en alder af 93 år.

Han gik bort mandag morgen (lokal tid, red) i sit hjem på Manhattan i New York efter kamp mod blærekræft.

Det bekræfter James Liptons kone, Kedakai Lipton, til The Hollywood Wire.

'Han levede hver dag, som var den hans sidste,' skriver Kedakai Lipton i en udtalelse til mediet og tilføjer:

'Hans arbejde var hans passion. Han elskede det og alle de mennesker, han arbejdede sammen med. Han gav folk styrke til at gøre deres bedste, og forhåbentligt lever hans ånd, nysgerrighed og passion videre.'

James Lipton, som blandt andet var vært på programmet 'Inside the Actors Studio', hvor han havde en-til-en diskussioner om skuespillerfaget med nogle af verdens mest kendte og bedste skuespillere.

Programmet blev sendt første gang i 1994, og i løbet af årene har næsten 300 skuespillere - inklusiv adskillige Oscar- og Emmyvindere - lagt vejen forbi studiet. Heriblandt Paul Newman, Barbara Streisand, Meryl Streep, Dustin Hoffman, Robin Williams and Anthony Hopkins.

The Los Angeles Times har sågar kaldt ham 'manden, som kan booke stort set hvem som helst'.

James Lipton vandt en Emmy i 2013 for 'Inside the Actors Studio'.
James Lipton vandt en Emmy i 2013 for 'Inside the Actors Studio'. Foto: Jonathan Alcorn
Vis mere

James Lipton blev født i Detroit, men flyttede til New York for at forfølge en karriere i underholdningsbranchen.

Tidligt i sin karriere har han medvirket i adskillige teateropsætninger og sæbeoperaer, og sidenhen blev han manuskriptforfatter.

Han er dog bedst kendt for førnævnte program 'Inside the Actors Studio', som blev sendt sidste gang i 2018 - altså mere end 24 år efter det blev sendt første gang.

Tv-programmet er blevet nomineret til 20 Emmyer i James Liptons tid som vært.