»Angst æder sjæle op,« sagde den tyske instruktør Rainer Werner Fassbinder engang.
Stigende vaccineskepsis ser ud til at snige sig ind i de europæiske befolkninger i kølvandet på den igangværende ballade omkring AstraZeneca-vaccinen. Hele 62 procent af franskmændene siger ifølge en ny meningsmåling fra YouGov, at de vil takke nej til et skud AstraZeneca-vaccine. Indikationerne i Danmark er ikke meget bedre.
Forlæns og baglæns kolbøtter vedrørende hvem der skal have vaccinen – hvis nogen overhovedet – har skabt grobund for en uhyre farlig vaccineskepsis, som kan brede sig til andre vacciner, og som kan vise sig svær at håndtere.
Internationale erfaringer viser tydeligt, at når først frygten (begrundet eller ej) har fat i befolkningen, så er det uhyre svært at gøre noget ved det.
I 2013 godkendte Japan HPV-vaccinen mod livmoderhalskræft. Japanerne var først relativt begejstrede. Hele 70 procent sagde ja til, at deres piger skulle modtage vaccinen.
Men et stigende antal øjenvidneberetninger om piger, der blev syge og havde svært ved at bevæge sig efter vaccinationen førte til, at den japanske regering midlertidigt suspenderede HPV-vaccinen. Medierne fortsatte en sensationssøgende dækning, og HPV-vaccinens rygte led uoprettelig skade.
Der var ikke noget galt med vaccinen, men da Japan igen godkendte den til brug, var tiltroen væk. Efterfølgende var der kun 0,03 procent, der sagde ja til HPV-vaccinen. 25.000 japanere har fået livmoderhalskræft, og 5.000 er døde unødigt som følge af denne negative kædereaktion.
Danmark var dengang også ramt af den ubegrundede skepsis, og man kan frygte, at EU-landenes katastrofale kommunikation vedrørende AstraZenecas effektivitet, og hvem der skal have den, kan brede sig som ringe i vandet.
For vi står ifølge eksperter overfor nogle meget vigtige måneder, hvor antallet af vaccinerede kan få meget stor indflydelse på, hvor længe pandemien varer.
Pfizer påbegyndte denne uge et vaccineforsøg for børn i alderen 6 måneder – 12 år. AstraZeneca er allerede i gang med deres forsøg, og både Moderna og Johnson & Johnson er på trapperne med deres.
Videnskabsfolkene er optimistiske i forhold til udsigterne til at kunne skabe en brugbar børnevaccine, og det, man måler på nu, er, hvor lidt vaccine man kan slippe afsted med at give børnene. Børn reagerer nemlig ofte relativt kraftigt på vaccinationer.
Antagelsen blandt mange eksperter er, at det bliver nødvendigt også at vaccinere børnene. I takt med at færre ældre bliver smittet i Israel og Storbritannien, så stiger procentdelen af smitten blandt børn og unge, der så kan komme til at drive epidemien fremad med de mulige mutationer og nye varianter.
Forskere siger, at vaccination af de mindste formodentligt er lige så sikkert som at vaccinere voksne, og at børnevaccination nok er den eneste måde, vi kan opnå flokimmunitet – en bred, folkelig beskyttelse mod Covid. Vaccinationerne vil også kunne beskytte de ganske få børn, der dør af covid, og de mange flere, der får langtidsfølger, som desværre også kan ramme børn.
Men vil vi lade vores børn vaccinere mod noget, som børnene umiddelbart har uendelig lille sandsynlighed for at dø af, mest for at hjælpe den bredere covid-bekæmpelse?
Man kan have sin tvivl. Der er forståelig usikkerhed blandt mange forældre i forhold til endnu ukendte langtidsvirkninger af de helt nye vacciner. Og man kunne forestille sig, at det vil afholde mange fra at stille deres børn op i vaccinationskøen.
Det var denne uge virkelig interessant at opleve den europæiske AstraZeneca-krise set fra London. Cirka 15 millioner mennesker har i Storbritannien modtaget vaccinen. Indlæggelser og dødsfald er dalet dramatisk, og tiltroen til vaccinen er fortsat høj. 78 procent af briterne vil ifølge rundspørgen fra YouGov sige ja tak til et skud AstraZeneca.
Professor Sir John Bell, en af Storbritannien fremmeste videnskabsfolk, blev på BBC spurgt, hvordan han vurderer EUs vaccinationsindsats? »De er håbløse. Deres indsats er håbløs, absolut håbløs,« svarede han.
Man må lade briterne, at de har været dygtige til at få både udviklet og leveret vacciner. Cirka halvdelen af dem er nu vaccineret, og der er kun ganske få meldinger om alvorlige bivirkninger såsom blodpropper.
Lige nu skyller en tredje bølge ind over Europa: Vi er alt for ubeskyttede, og vi har stor skepsis overfor en af de vigtigste, tilgængelige vacciner. Gad vide, hvordan vi reagerer, når vi om nogle måneder bliver præsenteret for spørgsmålet om, hvorvidt vores børn skal vaccineres?
Svaret vil givet afhænge af mange faktorer, men er der allerede skabt frygt for vaccinernes sikkerhed, så tror jeg, at jeg kender svaret.
