Når regnskabet skal gøres op efter coronapandemien, er der næppe nogen tvivl om, at de største helte er videnskabens folk.
Udviklingen og massefremstillingen af dusinvis af virksomme coronavacciner på bare et år er intet mindre en fantastisk. Når vi engang (forhåbentlig snart) kan smide maskerne og omfavne hinanden og livet igen, skal vi huske at takke de tusinder af videnskabsfolk over hele verden, der har arbejdet i døgndrift for, at vi kunne nå hertil.
I mange år var naturvidenskab ikke det, der stod højest på listen på de fleste unge menneskers fremtidsdrømme. Mon ikke det har ændret sig nu?
Ugur Sahin og Özlem Türeci, der udviklede BioNTechs Pfizer-vaccine, er blevet milliardærer, de har været forsiden af alverdens ugemagasiner og er på trods af deres ydmyge tilgang til liv og arbejde nu vor tids rockstjerner.
Og de videnskabelige kvantespring er ikke forbeholdt coronaforskning. Denne uge bød på flere store, videnskabelige gennembrud.
Forskere ved Purdue University i Indiana har udviklet en ny, hvid farve, der er hvidere end noget set før. Til formålet har de brugt bariumsulfat, og den nye ultrahvid reflekterer 98 procent af solens stråler.
De hvideste farver, der kan købes i dag, reflekterer mellem 80-90 procent af solens stråler, og ifølge forskerholdet bag den nye ultrahvid kan farven blive et potent våben i kampen mod global opvarmning.
Tanken er at male hustagene hvide. Californien er allerede i front med opfordring til, at storbyernes borgere maler allerede eksisterende og fremtidige hustage hvide. Ifølge chefforskeren bag den nye farve, Xiulin Ruan, kan der høstes en enorm klimagevinst ved at bruge den nye ultrahvid. Professoren opfordrer til, at man maler en procent af verdens overflade ultrahvid, for eksempel øde naturområder med klippeformationer.
Og vi har endnu et stort videnskabeligt gennembrud denne uge. Forskere ved Salk Institute i Californien er lykkedes med at sprøjte menneskestamceller ind i et meget tidligt abefoster. Cellerne overlevede side om side i ugevis, hvilket giver forskerne håb om, at det i fremtiden vil være muligt på denne utrolige måde at dyrke organer til brug for mennesker.
I 2018 blev der foretaget cirka 150.000 organtransplantationer i verden. Men ny teknologi vil i fremtiden ifølge forskerne kunne gøre en enorm forskel og redde liv, både blandt helt nyfødte og aldrende mennesker.
Andre forskere på samme videnskabelige område betegner gennembruddet som bemærkelsesværdigt og virkeligt lovende for lægevidenskaben.
Forskerne flytter hele tiden grænserne for, hvad der er muligt, og skabelsen af disse meget tidlige fostre, der er halvt makake-abe, halvt menneske, vil samtidig kickstarte en vigtig etisk debat om, hvor langt vi bør gå i jagten på et længere liv og bedre sundhed.
Den sidste store videnskabelige nyhed i denne uge er den utrolige fortælling om en 61-årig mand fra Cornwall i England, som blev diagnosticeret med fremskreden Hodgkins lymfomkræft. Kort efter den kedelige diagnose blev den 61-årige ovenikøbet smittet med covid-19.
Han blev alvorligt syg, blev indlagt og kom på iltapparat. 11 dage senere havde han vundet over covid. Efterfølgende blev han igen puttet i en MR-scanner for at skabe et overblik over, hvor udbredt kræftsygdommen nu var. Til lægernes forbløffelse var kræften stort set væk.
Tesen er, at covid-19 har pisket kroppens immunforsvar op i et sådant gear, at det har angrebet og besejret ikke bare covid-19, men også kræften.
Lægerne advarer dog på det kraftigste mod, at kræftsyge med vilje lader sig smitte med covid-19 for at få en lignende effekt. Men de siger, at det ikke er utænkeligt, at forskning i coronavacciner også kan komme til at gavne kampen mod kræft.
Og for nu at fuldende cirklen har netop forskerne, der udviklede Pfizer-vaccinen, nu kastet sig over et projekt, der skal undersøge, om samme metode kan bruges til at udvikle en vaccine mod kræft.
Som ydmyg skribent bøjer jeg mig i støvet for verdens fantastiske videnskabsfolk. Det sidste år har om noget været videnskabens år. Og tænk, hvis noget godt for menneskeheden kan komme ud af denne hæslige pandemi.
