Brasiliens tidligere præsident Jair Bolsonaro er indlagt på intensiv grundet en lungebetændelse.

Det skriver Reuters ifølge TV 2.

Bolsonaro sidder fængslet for at have planlagt et statskup i Brasilien.

Han blev sidste år idømt 27 års fængsel, men har siden bevæget sig mellem fængslet og hospitalet.

Blandt andet i forbindelse med en operation for lyskebrok, der fik ham indlagt i slutningen af sidste år.