En gruppe forskere fra New Zealand, der jagter spor efter Loch Ness-monsteret i den skotske sø, har gjort et overraskende fund. Det siger i hvert fald deres førende forsker.

Professor Neil Gemmell fra universitetet i Otago, New Zealand, og hans hold, der blandt andet tæller tre forskere fra Naturhistorisk Museum i København, har testet hundredvis af vandprøver fra tre forskellige dybder af søen – den er over 220 meter dyb, og der er aldrig is på søen om vinteren.

Håber var at finde spor af monsterets dna, skriver den australske avis news.com.au.

De har også indsamlet dna fra andre steder som skæl, fjer, pels og afføring. De er blevet sendt til New Zealand, Australien, Danmark og Frankrig til analyse.

Her fra ruinerne af Urquhart Castle så et amerikansk par i 2018 monsteret i Loch Ness.
Her fra ruinerne af Urquhart Castle så et amerikansk par i 2018 monsteret i Loch Ness. ANDY BUCHANAN

Men professor Gemmell vil ikke ud med overraskelsen endnu.

Først på en pressekonference i Skotland i næste måned vil han afsløre, hvad han og de øvrige forskere har fundet ud af. Det er næsten et år efter, at projektet begyndte.

Ifølge professoren vil de endelige beviser først blive fremlagt på konferencen, men myten on Nessie lever formentlig videre

»Vi har testet hver af de vigtigste hypoteser om monsteret. De tre af dem kan vi med al sandsynlighed sige ikke har noget på sig. En af dem er måske plausibel,« fortæller Neil Gemmell avisen The Scotsman.

Her er udsigten til 'Nessieland'-attraktionen i Drumnadrochit nær Loch Ness.
Her er udsigten til 'Nessieland'-attraktionen i Drumnadrochit nær Loch Ness. ANDY BUCHANAN

En af teorierne er, at monsteret er en plesiosaur, som på en eller anden måde overlevede perioden, hvor dinosaurerne blev udslettet.

En anden teori er, at der er tale om en stør eller en gigantisk havkat.

»Er der noget, der er dybt mystisk? Hmm. Det afhænger af, hvad du tror på,« siger Gemmell.

»Hvad vi har opnået, er, hvad vi satte os for fra begyndelsen. Vi har dokumenteret biodiversiteten af Loch Ness i detaljer.«

Turister er klar til en tur på båden 'Nessie Hunter' på Loch Ness.
Turister er klar til en tur på båden 'Nessie Hunter' på Loch Ness. ANDY BUCHANAN

Resultatet skulle oprindeligt have været offentliggjort i januar. Men det tog længere til end forventet at katalogisere de mange mikroorganismer og bakterier.

Ved projektets start sidste år sagde professor Neil Gemmell, at de ville lave en dna-baseret eftersøgning af det berømte monster, for det er blevet set så mange gange, at det var umuligt at fastslå, at det ikke eksisterede.

»Flere end 1000 mennesker siger, at de har set monsteret. Måske er der noget ekstraordinært derude,« fortalte han nyhedsbureauet AFP.

Den første gang, monsteret optræder på skrift, er i det sjette århundrede, hvor kristendommen blev bragt til Skotland.

Den seneste gang, det rapporteres set, stammer fra sidste år. I 2018 så et amerikansk par monsteret den 26. marts, mens de så ud over Loch Ness fra ruinerne af Urquhart Castle.