Ivanka Trump arbejder gratis, men skovler stadig penge ind.

Alene sidste år tjente præsidentens datter næsten 4 millioner dollars, svarende til mere end 26 millioner danske kroner, på hendes andel i 'Trump International Hotel' i Washington D.C.

Helt specifikt viser dokumenter offentliggjort af Det Hvide Hus, ifølge NBC, at Ivanka Trump i 2018 tjente 3.952.480 millioner dollars på hotellet.

Dermed er det slet ikke så underligt, at hun har indvilliget i at arbejde som ulønnet rådgiver for sin far.

Også Donald Trump selv tjente gode penge på familiehotellet i Washington i 2018.

Hele 40.8 millioner dollars, svarende til mere end 271 millioner danske kroner, tjente præsidenten sidste år på hotellet.

Selvom Trump International Hotel', der ligger nede ad vejen fra Det Hvide Hus, er en god forretning for familien Trump, har det også været omdrejningspunktet i en flere retssager mod Donald Trump.

Her er præsidenten sigtet for at krænke USA's forfatning ved at tjene penge på, at diplomater og andre udenlandske rangspersoner bor på hotellet, når de er i Washington.

»Rollen som diplomat falder hende naturligt,« har Donald Trump tidligere udtalt om sin datter.
»Rollen som diplomat falder hende naturligt,« har Donald Trump tidligere udtalt om sin datter. Foto: Brendan Smialowski / AFP)
Vis mere

Ivanka Trumps aktier i hotellet er estimeret til at være mellem 5 og 25 millioner dollars værd.

Dokumenter, som netop er blevet offentliggjort af Det Hvide Hus, viser også, at den 37-årige præsident-datter i 2018 også tjente 1 million dollars, svarende til mere end 6.5 millioner danske kroner, på sin modevirksomhed.

Hun valgte dog sidste år at lukke virksomheden for at fokusere på sit arbejde i Det Hvide Hus.

Ivanks Trumps mand, Jared Kusher, som også er rådgiver for Donald Trump, tjente i 2018 hundredtusindvis af dollars på hans beholdning af lejligheder i New York. Ydermere ejer han en andel af ejendomsinvesteringsselskabet Cadre, som er mindst 25 millioner værd, svarende til mere end 166.5 millioner kroner.

Både Ivanka Trump og hendes mand, Jared Kushner, er rådgivere for Donald Trump.
Både Ivanka Trump og hendes mand, Jared Kushner, er rådgivere for Donald Trump. Foto: SAUL LOEB
Vis mere

Ifølge CBS er det umuligt at fastslå parrets samlede indtægter.

En analyse, som er udført af det amerikanske finansmedie Bloomberg, estimerer dog, at parret i 2018 tjente mellem 28.8 (mere end 191 millioner danske kroner) og 135.1 millioner dollars (mere end 900 millioner danske kroner).

Ivanks Trump og Jared Kusher mødte hinanden gennem fælles venner i 2005. Parret blev gift i oktober 2009.

Sammen har de tre børn - en datter og to sønner på henholdsvis 8, 5 og 3 år.