I Venedig er befolkningen træt af masseturisme.

Og det har ifølge mediet The Guardian nu fået Simone Venturini, som er borgmester i den italienske by, til at varsle højere priser for turister.

»Entréafgiften er i øjeblikket det eneste effektive værktøj,« siger Venturini ifølge mediet. 

For to år siden blev Venedig den første by i verden til at opkræve betaling for adgang til at rejse til byen. Entrégebyret gælder i dag på bestemte dage med såkaldt 'højt turistpres' – håbet med gebyret var at afskrække turister fra at besøge byen. 

I 2024 var prisen fem euro på 29 specifikke datoer. Den følgende sommer blev antallet af datoer øget til 54, og denne sommer er 60 dage omfattet afgiften. 

Men nu ønsker Venturini, at afgiften øges til 50 euro, svarende til 374 danske kroner, skriver den britiske avis. 

»Entréafgiften er i øjeblikket det eneste effektive værktøj til at kontrollere det daglige besøgstal. Vi arbejder derfor på et forslag, der kan gøre den mere effektiv på dage med høj trafik,« siger Venturini ifølge The Guardian.

Der er dog et par undtagelser: 

Børn under 14 år, personer bosiddende i regionen omkring Venedig og turister, der booker en overnatning, skal ikke betale afgiften. 

Pengene skal bruges til at vedligeholde byen.