Italien fastholder kontrol af rejsende fra Spanien trods gengældstrusler
Italien indførte i sidste uge kontrol med rejsende fra Spanien. Fredag truer Spanien med gengæld.

Italien indførte i sidste uge kontrol med rejsende fra Spanien. Fredag truer Spanien med gengæld.

Italien fastholder en grænsekontrol mod rejsende fra Spanien trods trusler fra Spaniens regering.
Det skriver den italienske regering i en udtalelse ifølge Reuters fredag.
Italien meddelte i sidste uge, at landet havde suspenderet Schengen-samarbejdet, der sikrer fri bevægelighed, med Spanien i en måned, efter at tusindvis af migranter i sidste uge strømmede ind i den spanske eksklave Ceuta i Nordafrika.
Landene grænser ikke op til hinanden. Men den italienske suspendering påvirker folk, der rejser med fly eller skib mellem de to lande, lød det.
Ifølge den nye udmelding fra Italien fredag vil landet opretholde kontrollen med de rejsende fra Spanien indtil mindst den 15. august, hvilket er kortere tid end den tidligere udmeldte månedlange kontrol.
Spaniens regering uddyber desuden, at den først vil genoverveje beslutningen, når der ikke er nogen "sikkerheds- eller terrorrisiko, ingen ny migrationsbølge og ingen irregulære migranter på vej mod europæisk territorium", skriver Reuters.
Meldingen kommer, efter at Italiens regering tidligere på dagen truede med at indføre gensidige foranstaltninger over for rejsende fra Spanien, hvis ikke Spanien ophæver grænsekontrollen senest søndag, skrev nyhedsbureauet AFP.
Regeringen kaldte ifølge AFP kontrollen med ankomster fra Spanien for "uberettiget" og "i strid med Den Europæiske Unions interesser" samt "diskriminerende over for den spanske befolkning".
Torsdag fastslog en talsperson for EU, at ingen migranter er rejst ulovligt fra Ceuta til det spanske fastland efter den store migrantstrøm i sidste uge.
Flere end 70.000 migranter krydsede grænsen mellem Marokko og Ceuta uden tilladelse torsdag og fredag i sidste uge.
- Vi kan på nuværende tidspunkt forstå på de spanske myndigheder, at ulovlig rejse videre til Spaniens fastland og Europa indtil videre er blevet forhindret, sagde talspersonen på et pressemøde ifølge Reuters.RITZAU