Frygten for, at kunstig intelligens kommer og stjæler dit arbejde, har måske ramt dig.

Men for en stor gruppe af amerikanske medarbejdere, er den abstrakte frygt blevet til virkelighed.

I selskabet Oracles årsregnskab fremgår det nemlig, at man har 141.000 ansatte ved udgangen af maj i år. Det er 21.000 færre end samme tidspunkt sidste år. Det skriver DR.

I regnskabet kobles det til indføringen af kunstig intelligens.

»Implementeringen af AI-teknologier på tværs af vores aktiviteter har medført – og kan fortsat medføre – reduktioner i vores arbejdsstyrke,« lyder det i regnskabet ifølge DR.

BBC skriver, at det har været kendt i noget tid, at virksomheden har haft en stor fyringsrunde, men at antallet har været ukendt indtil nu.

Selskabet omsatte for 67 milliarder dollars - cirka 440 milliarder kroner - og lavede et overskud på rekordhøje 100 milliarder kroner.

Oracle er en tech-virksomhed, der hjælper virksomheder med at håndtere store mængder data.