En våbenhvile trådte i kraft i Gaza klokken 12.00 lokal tid fredag.

Det oplyser Israels militær ifølge nyhedsbureauet AFP.

Det svarer til klokken 11.00 dansk tid.

Udmeldingen kommer, efter at den israelske regering natten til fredag godkendte en aftale om våbenhvile og frigivelse af israelske gidsler.

Siden er det blevet beskrevet, at israelske styrker er begyndt at trække sig tilbage til aftalte positioner i det krigshærgede område.

Men der har i timerne efter godkendelsen også været meldt om flere tilfælde med skud og en vis forvirring om, hvornår kamphandlingerne blev helt indstillet - og dermed hvornår våbenhvilen ville træde i kraft.

/ritzau/

Opdateres...