Israel varsler fuldskalakrig: Kun et spørgsmål om tid
Forsvarsminister med kontroversiel udmelding.

Forsvarsminister med kontroversiel udmelding.

Israels forsvarsminister, Israel Katz, siger, at det kun er et spørgsmål om tid, før landet genoptager en fuldskalakrig i Gaza og bevæger sig mod at fordrive de to millioner palæstinensere.
Det siger Katz ifølge nyhedsbureauet Reuters som modsvar til en anden højrefløjskandidat forud for valget i Israel 27. oktober.
Katz er kendt for sine markante udtalelser.
Han siger, at 70 procent af Gazas befolkning allerede er blevet fordrevet under den israelske offensiv, der blev indledt efter Hamas’ angreb den 7. oktober 2023.
Katz understreger, at den våbenhvile, som den amerikanske præsident Donald Trump havde annonceret i oktober 2025, havde »stor betydning for alle israelere«, da den førte til hjemkomsten af de tilbageværende gidsler og sikrede »en forpligtelse fra USA’s side« til at afvæbne Hamas.
»Vi forstår alle, at dette ikke kommer til at ske – og IDF er parat til, så snart den får ordre om at eliminere Hamas, at fuldføre opgaven, så vi også kan gennemføre migrationsplanen,« siger forsvarsministeren.