En tidligere dansk udenrigsminister opnåede internetberømmelse med de uforglemmelige ord: »The ice is melting at the poles«, men nu viser det sig, at det ikke kun er på polerne, at isen smelter.

Også på Island bliver der mindre og mindre is.

Det viser et nyt studie offentliggjort i det islandske tidsskrift Jökull, skriver det norske nyhedsbureau NTB.

Ifølge studiet er gletsjerne på øen svundet ind med syv procent alene siden årtusindskiftet.

Og det går hurtigere og hurtigere.

Fem år efter at Island erklærede den første gletsjer for død, blev døden markeret med et monument på stedet og en 'mindeceremoni', hvor folk gjorde opmærksom på konsekvenserne af den globale opvarmning og råbte vagt i gevær.
Fem år efter at Island erklærede den første gletsjer for død, blev døden markeret med et monument på stedet og en 'mindeceremoni', hvor folk gjorde opmærksom på konsekvenserne af den globale opvarmning og råbte vagt i gevær. Foto: JEREMIE RICHARD
Vis mere

De islandske gletsjere dækker over ti procent af øen, og de har længe været langsomt i gang med at smelte. Siden 1890 er gletsjerne skrumpet med omrking 18 procent, men ifølge det nye studie har en tredjedel af smeltningen fundet sted siden årtusindskiftet.

»Ændringerne i gletsjerområdet på Island siden 1890 er et klart resultat af klimaændringerne,« skriver forfatterne bag studiet ifølge NTB.

Iilbage i 2014 mistede den første islandske gletsjer 'livet', da Okjökull-gletsjeren fik frataget sin geltsjer-status, da man gjorde det klart, at den kun bestod af død is og ikke længere bevægede sig, som gletsjere gør.

Billede af Okjökull-gletsjeren taget af NASA i 2019, fem år efter gletsjeren officielt blev erklæret død.
Billede af Okjökull-gletsjeren taget af NASA i 2019, fem år efter gletsjeren officielt blev erklæret død. Foto: -
Vis mere