En isnende kold vinterkulde har i bogstaveligste forstand lagt sig over Ukraine. Og det er til Ruslands fordel i den højspændte militære krise, der måske meget snart kan resultere i et egentligt russisk angreb.

Det vurderer B.T.s internationale korrespondent Jakob Illeborg, der de seneste døgn har opholdt sig i Ukraine. Blandt andet helt ude i den østlige frontzone mod Rusland. Her frygter Vesten en russisk invasion, efter at Rusland i længere tid har haft opmarcheret op mod 100.000 soldater ved grænsen.

»I går var jeg så tæt på fronten, som man overhovedet kan komme – under en kilometer. Da var det minus 17 grader, men lige nu er det blevet lidt lunere med en temperatur på fem frostgrader.«

»Indtil nu har det været en usædvanlig varm vinter i Ukraine, hvor mange af markerne har været smattede, så det er svært for tanks og militærkonvojer at køre. Men et dybfrossent Ukraine er derimod dejligt nemt at komme ind i.«

»Derfor mener mange, at Putins vindue til et militært angreb nu har åbnet sig og vil vare til om en måneds tid eller i marts. Når foråret kommer, vil det være for smattet at køre med de store og tunge køretøjer,« forklarer Jakob Illeborg.

Fredag meddelte officielle amerikanske kilder, at efterretninger viste, at russiske soldater var ved at forberede en såkaldt »false flag«-operation i det østlige Ukraine.

Begrebet bruges om en mission under falsk flag, der har til formål at skjule, hvem der reelt står bag. Den amerikanske formodning er, at dækoperationen bagefter skal kunne bruges som en undskyldning og anledning til et russisk angreb.

B.T.s internationale korrespondent Jakob Illeborg rapporterer fra frontlinjen i Ukraine
B.T.s internationale korrespondent Jakob Illeborg rapporterer fra frontlinjen i Ukraine
Vis mere

»Når det nu har stået i alle ukrainske og internationale aviser, vil det blive mødt med stor skepsis, hvis Rusland pludselig hævder, at man er blevet udsat for et angreb.«

»Og tolkningen her i Ukraine er, at det i hvert fald er et pudsigt sammenfald, at det kommer lige efter, at forhandlingerne med Vesten er gået i hårdknude efter en uge. Ingen af de diplomatiske møder har ført noget med sig – snarere tværtimod. Derfor kan det være et opportunt tidspunkt for Putin at skride til militær handling.«

»Putin vil kunne bruge det som en undskyldning, hvor han kan sige, at Rusland har prøvet alle diplomatiske veje, men Vesten vil ikke høre på os og vores helt rimelige krav. Og nu er der ovenikøbet banditter, der angriber russiske soldater eller interesser, så vi ikke bare kan se på i stilhed,« tilføjer B.T.s internationale korrespondent.

Ifølge Jakob Illeborg er man i Ukraine så godt som overbevist om, at krisen ikke bare driver over af sig selv.

Topmøderne mellem USAs præsident Joe Biden og Ruslands præsident Vladimir Putin ser sammen med en større diplomatisk indsats ikke ud til at have løst spændingerne omkring Ukraine.
Topmøderne mellem USAs præsident Joe Biden og Ruslands præsident Vladimir Putin ser sammen med en større diplomatisk indsats ikke ud til at have løst spændingerne omkring Ukraine. Foto: MANDEL NGAN, MIKHAIL METZEL
Vis mere

»Russerne har haft 100.000 mand stående i månedsvis langs grænsen, og et eller andet skal de vel bruges til. Dem jeg taler med hernede – også militær folk  – siger, at de aner ikke, hvad der kommer, men der kommer noget. Det kan være luftangreb med missiler fyret ind over strategiske steder, det kan være forsøg på at skabe en sikker vej til Krim-halvøen eller det kan blive en rigtig stor manøvre, hvor man går ind fra alle sider og også tager hovedstaden Kiev. Det sidste er nok det mindst usandsynlige, for det vil blive meget blodigt.«

Andre læser også