Hvor findes det kompromis, som kan få alle 27 EU-landes stats- og regeringschefer til at sige ja til det næste langsigtede EU-budget?

Det spørgsmål er det irske EU-formandskab i gang med at undersøge. Målet er at fremlægge et nyt udspil til EU-budgettet i begyndelsen af oktober.

Det siger Irlands minister med ansvar for EU-anliggender, Thomas Byrne. Han er torsdag og fredag vært ved et møde for EU-landenes europaministre i Dublin, hvor budgettet er på dagsordenen.

- Vi skal diskutere budgettet på mødet, og derudover gennemfører jeg samtaler med de enkelte europaministre for at finde ud af, hvor kompromisset er, så vi kan få aftalt et langsigtet budget inden udgangen af året, siger Thomas Byrne.

Tiden er afgørende, fordi aftalen blandt EU-landene ikke er nok i sig selv. Når den er på plads, skal budgettet forhandles med EU-Parlamentet, inden det efter planen skal træde i kraft 1. januar 2028.

- Jeg er sikker på, at vi kan nå det inden udgangen af året. Simpelthen fordi vi bliver nødt til det.

- Vi skal have budgettet på plads den 1. januar 2028, ellers vil vi ikke have midlerne til at hjælpe vores landmænd, vores provinsområder, vores industrier og borgere. Derfor skal vi nu se, hvor de røde linjer er, siger Thomas Byrne.

EU-landene er grundlæggende delt i to vidt forskellige lejre, når det gælder det kommende budget.

Danmark er sammen med lande som Tyskland, Holland og Sverige blandt fortalerne for, at EU-budgettet skal moderniseres, så flere midler bruges på forsvar og konkurrenceevne.

Samtidig ønsker de nordeuropæiske lande at få begrænset EU-Kommissionens rekordstore budgetudspil på 15.000 milliarder kroner fordelt over perioden 2028 til 2034.

På den anden side står en gruppe på 16 syd- og østeuropæiske EU-lande, der kæmper for at fastholde EU-Kommissionens udspil, så der fortsat er samhørighedsmidler til EU's fattigste regioner samt en høj landbrugsstøtte.

Onsdag fastslog EU's præsident, António Costa, at EU-landene på EU-topmødet i oktober bliver nødt til at give grønt lys til flere "egne ressourcer" til EU for at få enderne til at mødes.

Egne ressourcer er afgifter, told og skat på primært virksomheder, som EU-landene skal opkræve og derefter sende til Bruxelles, hvor de vil indgå i EU-budgettet.

Problemet er, at afgifterne rammer forskelligt blandt EU-landene, der forsøger at forsvare deres egne virksomheder. Eller forsvare egne indtægter fra eksisterende afgifter frem for at sende dem til Bruxelles.

- Vi prøver at finde ud af, hvor landingsbanen er. Alle EU-lande erkender, at vi bliver nødt til at have flere egne ressourcer. Men alle medlemmer har også nogle egne ressourcer, som er meget svære for dem.

- Så vi må se, hvad der kan give penge, og hvad der kan gennemføres, siger Thomas Byrne.

Han understreger, at selv om positionerne kan synes fastlåste med under fire måneder til det afgørende topmøde i Bruxelles, så er der en vilje til at nå i mål med budgettet blandt EU-landene.

- Jeg vil ikke sige, at det er alle EU-lande, der siger det, men der er en bred opfattelse af, at vi skal få det aftalt.

- Det betyder ikke, at det ikke bliver svært. For der er grundlæggende to modstridende syn på budgettet, siger Thomas Byrne.

RITZAU