En ny forhandlingsrunde mellem Iran og USA vil ifølge Irans udenrigsminister, Abbas Araghchi, finde sted i Schweiz fredag.

Det siger ministeren tirsdag ifølge Reuters.

- Iran og USA vil starte en ny runde af forhandlinger i Schweiz på fredag for at nå frem til en endelig aftale, efter at den midlertidige aftale officielt er trådt i kraft, siger Araghchi.

Efter planen skal en hensigtserklæring underskrives fredag - ligeledes i Schweiz.

Udenrigsministeren gentager desuden, at ethvert israelsk angreb på Libanon eller fortsat israelsk tilstedeværelse på libanesisk territorium ifølge ham er en overtrædelse af den midlertidige aftale.

- Fra vores synspunkt er de to parter i denne aftale USA og Israel på den ene side og Iran og Hizbollah på den anden, lyder det fra Araghchi.

Opdateres...

/ritzau/