Krigen i Iran og de medfølgende voldsomme stigninger på olie og gas har skabt noget nær panik verden over.
I den forbindelse er der opstået en række højst mærkværdige situationer for den ekstremt vigtige skibstrafik, viser B.T.s undersøgelser.
Rygterne er løbet på sociale medier gennem efterhånden flere dage.
Om skibe, der pludselig forsvinder for så at dukke op igen nær den vigtige handelsrute, som hedder Hormuzstrædet.
Igennem passagen, der ligger mellem Iran og Den Arabiske Halvø, går store dele af verdens olie- og gashandel.
Og ser man nærmere på skibstrafikken i strædet, så står det klart, at der er noget om rygterne på sociale medier.
Der foregår nemlig noget ekstremt mærkeligt i disse dage, viser en større gennemgang, B.T. har foretaget på skibstrackertjenesten Vesselfinder.
Lad os tage et helt konkret eksempel.
Det er fragtskibet Rozana, der omkring 6. marts sejlede sydpå i den Persiske Golf.
Til at begynde med ser kursen for det Belize-registrerede skib helt normal ud, mens det bevæger sig mod Hormuzstrædet. Men så sker der noget.
Skibet ser ud til at lægge til havn i Iran om eftermiddagen 7. marts. Det er der som sådan ikke noget mærkeligt i.
Men det er der i det næste, der sker.
For uden at have registreret bevægelse på Vesselfinder i et lille døgn, så er skibet omkring 10.30 den 8. marts pludselig at finde flere hundrede kilometer længere østpå – på vej til at krydse gennem Hormuzstrædet.
Og så sker det igen.
Skibets bliver registreret lidt senere på dagen omkring klokken 13.00 Og så forsvinder det.
Da det igen dukker op omkring klokken 20.00 den 8. marts i Vesselfinder, har det krydset det de facto lukkede Hormuzstræde og er på vej videre sydpå mod Det Arabiske Hav.
Alt sammen en højst usædvanlig og overraskende opførsel.
Og det er ikke eneste eksempel med den type forsvinden på trackingtjenester omkring Hormuzstrædet.
Der er dog flere mulige forklaringer på, hvad der skete med Rozana i de mystiske døgn.
På grund af krigen mod Iran fra USA og Israels side og de efterfølgende enkelte angreb på fragtskibe, olie- og gastankere i Hormuzstrædet, har den vigtige handelsrute været så godt som lukket siden.
De skyldes i høj grad, at de forsikringsselskaber, som dækker fragt- og tankskibe, har sagt nej til at dække krydsning af Hormuzstrædet og dermed reelt lukket strædet.
Men som man kan se med Rozana, så er der skibe, der muligvis slukker for deres transpondere og alligevel begiver sig igennem den usikre passage.
Dermed kan man ikke følge skibets kurs gennem strædet. Og det kan være en mulighed for at omgå den manglende dækning fra forsikringsselskaberne og stadig få sin last ud.
En anden mulig forklaring kan findes i selve krigsindsatsen.
I dagene efter krigen tog fart 28. februar viser data, som B.T. har gennemgået, at der er blevet skruet voldsomt op for GPS-jamming i og omkring Hormuzstrædet, som grænser op til Iran.
Der er også tegn på, at såkaldt GPS-spoofing, hvor objekter ser ud til at befinde sig et helt andet sted end i virkeligheden, sker i stor stil.
Det gør, at GPS-navigation er højst upålidelig – og potentielt ikke registreres ordentligt i tjenester som Vesselfinder.
Lige siden USA og Israels krig mod Iran blev indledt, har prisen på olie og gas været udsat for enorme stigninger og svingninger.
Måske har den stigende desperation, som den volatilitet har affødt, betydet, at nogle personer er villig til at træffe ekstraordinære beslutninger, når det kommer til at krydse Hormuzstrædet.