Antallet af henrettelser i Iran anslås at være fordoblet i 2025 sammenlignet med 2024.
Det oplyser ngo'en Iran Human Rights (IHR), der holder til i Oslo. Det skriver BBC.
Hvor IHR i 2024 var i stand til at bekræfte i alt 975 henrettelser, så havde gruppen alene frem til begyndelsen af december bekræftet mindst 1500 henrettelser.
Styret i Iran giver ikke officielle tal, så der er en vis usikkerhed. Men ifølge BBC har andre grupper, der følger udviklingen, rapporteret om en lignende tendens.
I løbet af 1980'erne og tidligt i 1990'erne gennemførte Iran en bølge af henrettelser, skriver nyhedsbureauet AFP.
Det var i efterdønningerne af den islamiske revolution i 1979 og krigen mellem Iran og Irak.
Men ifølge aktivister bruger Iran nu dødsstraf i endnu højere grad end på noget andet tidspunkt i løbet af de seneste tre årtier.
Kritikere mener, at styret øger brugen af dødsstraf, når det er under pres, hvilket demonstrationer i 2022-2023 har bidraget til - og en 12 dage lang krig mod Israel i juni.
Imens har Irans regering løbende forsvaret sin brug af dødsstraf, som den ifølge eget udsagn kun bruger til de "mest alvorlige forbrydelser", skriver BBC.
Langt størstedelen af dem, der får dødsstraf, henrettes for enten narkorelaterede forbrydelser eller drab. Nogle få er blevet henrettet i forbindelse med demonstrationer eller for at være spioner.
En udløsende faktor i forbindelse med de store demonstrationer i 2022 og 2023 var, at 22-årige Mahsa Amini døde efter at have mistet bevidstheden i det iranske moralpolitis varetægt.
Amini blev anholdt, fordi hendes hijab ifølge de iranske myndigheder ikke dækkede håret godt nok.
Protesterne var nogle af de største protester mod landets præstestyre, siden det tog magten. De varede flere måneder og blev kaldt "Kvinder, Liv, Frihed"-bevægelsen.
/ritzau/