Ingen fly må få luft under vingerne fra amerikansk jord. 

De amerikanske luftfartsmyndigheder (FAA) har ifølge Reuters indført et nationalt startforbud på grund af problemer med kommunikationssystemerne.

Det sker på »på grund af ekstraordinære omstændigheder og sikkerhedsmæssige årsager«. 

Agenturet har nemlig opdaget alvorlige kommunikationsproblemer i flyvekontrollen.

Ifølge Reuters er 7.000 flyafgange berørt af startforbuddet. De er enten aflyst eller udskudt på ubestemt tid. 

Selvom ingen fly må lette fra amerikanske lufthavne, må fly dog godt lande.

Markwayne Mullin, der er chef for USAs ministerium for indenrigssikkerhed, siger ifølge CNN, at der ikke er grund til at tro, at den nationale sikkerhed er i truet i forbindelse med startforbuddet. 

Kort før nyheden fra FAA stoppede trafikken i Chicago på grund af netop kommunikationsproblemer. 

Ifølge mediet udtalte agenturet, at »al afgående trafik bør forblive stopforbudt indtil videre«. 

FAA har ikke selv meldt noget ud om årsagen til startforbuddet, men den amerikanske transportminister, Sean Duffy, skriver på X, at teknikere arbejder på højtryk for at undersøge, hvad der er årsag til fejlen. 

Det vides ikke, hvor længe forbuddet varer.