Der er fortsat ikke indgået en aftale om at genåbne Hormuzstrædet, mens oliepriserne forsætter med at vokse.

Det skriver Omni, tidlig mandag morgen.

I mellemtiden er der natten til mandag begået et angreb på havnebyen Mocha, i det sydlige Yemen. Houthi-bevægelsen skulle angiveligt stå bag angrebet, der har kostet syv mennesker livet, lyder det ifølge militærets oplysninger.

Derudover blev 11 droner, der var en del af angrebet fra houthierne, lokaliseret og skudt ned af luftforsvaret.

Angreb som disse er en del af en række forstyrrelser, som Haris Khurshid hos investeringsselskabet Karobaar Capitals vurderer, vil påvirke de høje oliepriser. 

Hormuzstrædet blev lukket, som følge af den eskalerende konflikt mellem Iran og USA. Det skete den 28 februar, da USA og Israel angreb Iran. 

Der ventes stadig på en fredsaftale mellem USA og Iran.

Det er på trods af en enighed om et forståelsespapir tilbage i juni, som ellers skulle forpligte de to lande til at nedsætte en endelig fredsaftale. 

Angrebene på skibene i strædet er dog stadig fortsat, da aftalen faldt igennem.

Olieprisen ligger nu på over 85 dollar pr. tønde.