Hillary Clinton, der torsdag eftermiddag dansk tid er ved at vidne i en høring om Epstein-sagen, afviser at kende til Jeffrey Epsteins forbrydelser.

Det siger hun i en indledende udtalelse, som hun har delt på sociale medier.

Selve høringen foregår bag lukkede døre.

I sin udtalelse skriver hun blandt andet om Jeffrey Epstein og Ghislaine Maxwell:

'Jeg havde ingen anelse om deres kriminelle aktiviteter. Jeg kan ikke huske nogensinde at have mødt Epstein.'

'Som alle anstændige mennesker er jeg forfærdet over det, vi har fået at vide om deres forbrydelser.'

Hun fortsætter: 

'Det er ufatteligt, at  Epstein i 2008 kun fik en mild straf, hvilket gjorde det muligt for ham at fortsætte sine rovdyrslignende handlinger i endnu et årti.'

Og herefter går hun til angreb på formanden for høringen.

'Hr. formand, Deres undersøgelse skal vurdere den føderale regerings håndtering af efterforskningen og retsforfølgningen af Epstein og hans forbrydelser.'

'De har ikke afholdt nogen offentlige høringer og har nægtet at give medierne adgang til dem, heller ikke i dag, på trods af at De ved utallige lejligheder har talt for behovet for gennemsigtighed.'