Indisk skib sunket – ramt af projektil
'Indien fordømmer på det kraftigste det uprovokerede angreb på det forsvarsløse mekaniserede sejlskib.'

'Indien fordømmer på det kraftigste det uprovokerede angreb på det forsvarsløse mekaniserede sejlskib.'

Et indisk skib er sunket efter at være blevet ramt af et projektil i Yemen.
Sådan lyder det fra den indiske minister for havne og skibsfart, Sarbananda Sonowal, i et opslag på det sociale medie X.
'Indien fordømmer på det kraftigste det uprovokerede angreb på det forsvarsløse mekaniserede sejlskib,' skriver ministeren.
Alle 14 besætningsmedlemmer ombord på skibet er ifølge ministeriet blevet reddet.
De er bragt i land i byen Mokha, lyder det.
Der er tale om skibet 'MSV Faize Noore Oliya'.