Der hersker søndag formiddag en nervøs stemning ved valgstederne i Tyrkiet, hvor tyrkerne står over for et sandt skæbnevalg.

Får præsident Recep Tayyip Erdogan efter 20 års styre yderligere fem år ved magten? Eller vinder den mere vestligt orienterede koalition med Kemal Kiliçdaroglu i spidsen?

»Folk er uhyre nervøse, og det gælder på begge sider af valgtæppet,« rapporterer B.T.s internationale korrespondent, Jakob Illeborg, fra Tyrkiets største by, Istanbul.

Erdogan-tilhængerne er ifølge Jakob Illeborg nervøse for, at den sekulære opposition vil undertrykke islam, mens  Kiliçdaroglus støtter frygter, at fem år mere med Erdogan vil gøre Tyrkiet til et islamistisk autokrati.

Turkish President Tayyip Erdogan addresses his supporters during a rally ahead of the May 14 presidential and parliamentary elections, in Istanbul, Turkey May 13, 2023. REUTERS/Dylan Martinez
Turkish President Tayyip Erdogan addresses his supporters during a rally ahead of the May 14 presidential and parliamentary elections, in Istanbul, Turkey May 13, 2023. REUTERS/Dylan Martinez Foto: DYLAN MARTINEZ
Vis mere

»Jeg talte med nogle Erdogan-støtter i går, som frygter, at valget kan blive enden på et Tyrkiet, hvor man kan få lov at være troende muslim og gå med religiøse slør. De frygter, at den ret vil blive taget fra dem, og at et sekulært Tyrkiet vil undertrykke islam. Jeg har både talt med kvinder og mænd, der frygter, at det vil blive forbudt at gå med hijab,« siger Jakob Illeborg og fortsætter:

»På den anden side siger de mange mennesker fra oppositionen, jeg har talt med, at det er nu eller aldrig. At det her er øjeblikket, hvis det skal lykkes at vinde over Erdogan. Der er utrolig meget på spil.«

Tyrkiet er i disse år i en voldsom økonomisk krise. Sidste år var inflationen over 80 procent, og i år ligger den stadig et godt stykke over 40 procent.

Erdogan har kastet benzin på inflationsbålet ved at indsætte en marionetdukke som chef for Tyrkiets nationalbank og højst uortodokst sætte renterne ned, hvor alle økonomisk lærebøger siger, at renterne skal sættes op for at banke inflationen ned.

Den løbske inflation har gjort tyrkerne fattigere, og økonomien er valgets helt store tema.

I Kiliçdaroglus mest effektive valgvideo sidder han i sit køkken med et løg i hånden og causerer over, hvor dyrt et løg er blevet.

»Det er blevet dyrt at være tyrker. Det er dyrt at købe ind. Det er dyrt at leve. Jeg har en fixer (lokal hjælper, red.) hernede, som er studerende. Ham måtte jeg købe et par sko til i går, fordi han havde huller i skoene og ikke selv havde råd til at købe nogle nye. Mange tyrkere har i dag ikke råd til helt normale ting, som de havde råd til før,« siger Jakob Illeborg.

Den skrantende økonomi er et stort problem for Erdogan, der ifølge Jakob Illeborg har nydt folkelig opbakning de seneste mange år, fordi han har sikret tyrkerne økonomisk fremgang og velstand.

Jakob Illeborg, B.T.s internationale korrespondent, rapporterer fra præsidentvalget i Tyrkiet.
Jakob Illeborg, B.T.s internationale korrespondent, rapporterer fra præsidentvalget i Tyrkiet. Foto: Jon Wiche
Vis mere

»Den dårlige økonomi og hans håndtering af jordskælvskatastrofen i det østlige og sydlige Tyrkiet kan vise sig at blive enden for Erdogan – i hvert fald for nu. Selvom mange Erdogan-støtter nægter, at Erdogan er skyld i det økonomisk morads, kan de selv mærke det på pengepungen.«

I både Bruxelles og Washington bliver der ifølge Jakob Illeborg krydset fingre for, at Kemal Kiliçdaroglu tager sejren.

Med Kiliçdaroglu ved roret vil Sverige blive optaget i NATO, og Tyrkiet vil bevæge sig i en mere vestlig og sekulær retning.

Meningsmålingerne peger på, at Kiliçdaroglu bliver Tyrkiets næste præsident. Spørgsmålet er imidlertid, om Erdogan og hans tilhængere vil respektere et valgnederlag?

»Valgkampen har ikke været fair. Erdogan har styret medierne,« siger Jakob Illeborg.

En uafhængig opgørelse viser eksempelvis, at den regeringstro tv-station TRT har givet Erdogan 32 timers valgdækning på en måned, mens oppositionens hovedkandidat, Kiliçdaroglu, i samme måned har fået 32 minutter.

»Men selve valghandlingen forløber som regel ordentligt. Men bliver det tæt – og det tyder det på at blive – vil der komme masser af protester og beskyldninger om snyd,« siger Jakob Illeborg og tilføjer:

»Jeg har talt med flere Erdogan-vælgere, som siger, at de ikke vil respektere et nederlag. Det kan blive meget voldsomt.«

Valgstederne åbnede søndag klokken 07.00 dansk tid og lukker klokken 16.00.

Udover Kiliçdaroglu og Erdogan opstillede også to andre rivaler til præsidentembedet.

Torsdag valgte kandidaten Muharrem Ince at nedlægge sit kandidatur. Ved at trække stemmer fra de to hovedkandidater, kan den sidste tilbageværende udfordrer, Sinan Oğan, ende med at sende de tyrkiske vælgere ud i en anden valgrunde.

Hvis ingen af kandidaterne opnår mere end 50 procent af stemmerne ved søndagens valg, skal tyrkerne nemlig ud i en anden valgrunde 28. maj, hvor kun de to kandidater, der fik flest stemmer i første valgrunde, er på stemmesedlen.