Borgerkrig, folkedrab og enorme flygtningestrømme.
En tilsyneladende banal magtkamp mellem to mænd truer med at kaste Sudan ud i en katastrofe, der kan få uoverskuelige konsekvenser ikke bare i Sudan og Afrika, men også i Europa.
Det siger B.T.s internationale korrespondent, Jakob Illeborg, om situationen i det østafrikanske land, hvor den sudanske hær og den paramilitære organisation Rapid Support Forces (FSF) lige nu bekriger hinanden.
»Problemet kan brede sig, og hvis det først stikker af i den region, stikker det rigtig af,« lyder analysen fra Illeborg, som tilføjer:
»Det her kan blive meget, meget farligt.«
Indtil videre har mindst 185 mistet livet, og 1.800 er kommet til skade i de sammenstød, der den seneste uge har hærget landet.
Hæren i Sudan og den paramilitære gruppe RSF kuppede i fællesskab præsident Omar Hassan al-Bashir i 2019. Derefter smed parterne den civile del af overgangsregeringen på porten i et nyt kup i efteråret 2021. Siden har de været uenige om, hvordan Sudan skal gå fra at være et militært styre til at blive et civilt styre.
Frygten er, at den nuværende uro udvikler sig til både borgerkrig og folkedrab.
Øjenvidner fortæller ifølge Illeborg allerede nu om autonome militære enheder, der tilsyneladende ikke modtager ordrer fra nogen, men bare kører rundt på må og få og hærger.
»Frygten er, at det stikker af og begynder at få karakter af det folkedrab, men så i Darfur (region i den vestlige del af Sudan, red.) i begyndelse af 00erne,« siger han og understreger, at det endnu ikke er tilfældet.
»Vi er der ikke endnu, men vi er måske på vej derhen. Det er under alle omstændigheder alarmerende.«
»Der er skygger af det allerede. Meldinger om kvinder, der bliver voldtaget. Mænd og kvinder, der bliver skilt ad, og mænd, der bliver kørt væk, og ingen ved, hvor de er. Angreb på FN,« forklarer Illeborg og henviser til de tre FN-ansatte, der mistede livet forleden.
»Det lyder rigtig grimt, og det er en meget ulykkelig situation.«
I et europæisk perspektiv kan en eventuel borgerkrig medføre store flygtningestrømme og øge presset på grænserne i til EU.
Jakob Illeborg hæfter sig ved den seneste våbenhvile, som kun holdt i tre timer.
»Det ser ikke ud til at gå den rigtige vej. Meget tyder på, at det er ude af kontrol allerede.«