Talrige forsøg på at sætte en stopper for Donald Trumps politiske karriere er mislykkedes. Retssagen i New York er enten begyndelsen på enden for den tidligere præsident, eller en pervers form for genfødsel.

Donald Trump er tilbage i verdensmediernes spotlys. Ikke som tv-vært eller præsident, men som tiltalt i en kriminalsag i New York. Selv denne rolle synes han at forsøge at bruge som benzin på sit politiske bål.

Den magtfulde konservative mediemogul Rupert Murdoch som med Fox News spillede en afgørende rolle i at få Donald Trump katapulteret fra realitystjerne til præsident, lagde efter sigende ikke fingrene imellem, da han talte til sit redaktionelle hold efter stormen mod kongressen 6. januar 2021.

»Vores ønske er at gøre Donald Trump til en ikkeperson,« sagde Murdoch til sine direktører ved den lejlighed.

Donald Trump så vred ud, men forholdt sig tavs i retten i New York.
Donald Trump så vred ud, men forholdt sig tavs i retten i New York. Foto: ANDREW KELLY
Vis mere

Direktørerne lystrede naturligvis. Donald Trump ophørte i nogen grad med at være det absolutte omdrejningspunk i Fox News og flere konservative tænketanke, inklusive det magtfulde Koch Network, erklærede Trump for skrevet ud af historien.

Denne tendens til at forsøge at gøre Trump til fortid syntes bekræftet efter midtvejsvalget i 2022, hvor de Trump-støttede kandidater klarede sig overraskende skidt, mens Trumps største konkurrent, Floridas republikanske guvernør Ron de Santis, og hans støtter klarede sig væsentligt bedre.

Silvio Berlusconi har været gennem hele 35 restsager og er tidligere dømt for skattesvig. Dommen forhindrede ham dog ikke i et politisk comeback.
Silvio Berlusconi har været gennem hele 35 restsager og er tidligere dømt for skattesvig. Dommen forhindrede ham dog ikke i et politisk comeback. Foto: ALBERTO PIZZOLI
Vis mere

Det var forventet, at Republikanerne ville generobre begge kamre af Kongressen. det gjorde de ikke, og det fik politiske kommentatorer til at erklære Trumps muligheder for at generobre præsidentposten for døde og begravede. Begivenhederne i New York tirsdag viser dog tydeligt, at kommentatorerne igen tog fejl.

Selvom retssagen mod en tidligere præsident i USA i New York er uden forhistorie,  så er retssager mod tidligere statsledere ikke et ukendt fænomen andre steder. Både de franske præsidenter Jacques Chirac og Nicolas Sarkozy er blevet dømt for korruption, ligesom den sydkoreanske, tidligere premierminister Park Geun-hye.

Nicilas Sarkozy kom sig ikke politisk efter sin dom for korruption
Nicilas Sarkozy kom sig ikke politisk efter sin dom for korruption Foto: FRANCK FIFE
Vis mere

Retssagerne satte en stopper for disse statslederes karrierer. Men man skal bare kigge til Italien for at se, at en dom ikke nødvendigvis er verdens ende, hvis man altså er gjort af en særlig populistisk støbning.

Silvio Berlusconi har været igennem hele 35 retssager. Han er blevet dømt to gange. En gang for at have betalt for sex med en mindreårig. Her blev han først idømt syv års fængsel, men siden blev dommen omstødt. Berlusconi er siden blevet dømt for skattesvig.

Dette har dog ikke forhindret ham i igen at komme i regering i en alder af 86 år. Og Berlusconi er et godt eksempel på, at særligt for populister behøver en dom ikke at stå i vejen for et comeback.

Medieopmærksomheden omkring Donald Trumps retssag i New York er enorm. Der siges at være flere journalister end Trump-støtter foran retten.
Medieopmærksomheden omkring Donald Trumps retssag i New York er enorm. Der siges at være flere journalister end Trump-støtter foran retten. Foto: ANDREW CABALLERO-REYNOLDS
Vis mere

»Husk på, at begavede analytikere svor, at Trumps tid var endegyldigt forbi efter nederlaget til Joe Biden, og at hans genkomst ved præsidentvalget i 2024 var en umulighed, men så kom 6 januar,« skriver Sidney Blumenthal, tidligere rådgiver for Bill og Hillary Clinton i The Guardian tirsdag.

Langt de fleste internationale medier er skeptiske over for, hvorvidt The People versus Donald Trump, som retssagen retteligt hedder, vil skade den tidligere præsident.

»Enhver, der tror, at dette er øjeblikket, hvor han endelig får, hvad han har fortjent, vil blive såre skuffet. Hvis Trump skal retsforfølges, bør det være for noget, der ikke bare kan fejes af bordet som en teknikalitet, og hvor loven er klar. Statsanklageren i Manhattans sag ligner en fejl,« skriver avisen The Economist i sin leder tirsdag.

B.T.s internationale korrespondent, Jakob Illeborg, skriver om den historiske retssag mod tidligere præsident Donald Trump.
B.T.s internationale korrespondent, Jakob Illeborg, skriver om den historiske retssag mod tidligere præsident Donald Trump.
Vis mere

Nu ved vi, at sagens 34 anklagepunkter centrerer sig om tre tilfælde af tys-tys-pengeudbetalinger. Alene det, at der er tale om sager om utroskab og børn uden for ægteskabet ville for andre republikanske politikere formodentlig være nok til at ødelægge karrieren.

Allerede nu står det klart, at sagen trækker i langdrag, og det er muligvis kun den første af en hel stribe af retssager mod en snart firsårig mand. Flere og langt alvorligere anklager kan følge.

Det er alt andet lige et handicap op til de forestående primærvalg. Eller sådan ville det i hver fald forholde sig for mere almindelige politikere. Donald Trump er dog alt andet end almindelig, og der er grund til at formode, at dette kan blive en bizar politisk genfødsel, præcis som Donald Trump havde håbet det.