Der er allerede mindst 22 dræbte, og utallige bygninger er sønderbombede.
»Det er en meget farlig og tilsyneladende ustoppelig eskalering, som er virkelig bekymrende. Vi har det, der ligner begyndelsen på en sommer fuld af vold,« siger B.T. internationale korrespondent Jakob Illeborg.
Konflikten mellem israelere og palæstinensere eksploderede igen mandag, hvor begge parter nåede dertil, hvor der blev sendt raketter mod hinanden. Det er den mest alvorlig optrapningen i flere måneder.
I første omgang tog den militante Hamas-bevægelse ansvaret for de raketter, der blev sendt ind over Jerusalem. Senere blev der så svaret igen fra israelsk side, hvor Gazastriben aftenen igennem var målet for massive luftangreb.
Ifølge CNN skulle 22, heraf mange børn, i den forbindelse være blevet dræbt, mens israelsk militær har oplyst, at over 130 'militære mål' er blevet ramt.
Ligeledes ifølge israelsk militær er der blevet fyret mere end 200 raketter fra Gaza mod Israel – 90 procent af dem skulle dog være blevet opfanget af sikkerhedssystemer.
Tirsdag morgen blev kystbyen Ashkelon så ramt af raketter fra Gaza. Her kunne man se billeder af ødelagte biler og beboelsesejendomme.
»Der er sat ild til en krudttønde, der kan eksplodere langt ud over Jerusalem og omegn, hvor det ellers har været centreret indtil videre. Flere parter har svoret hævn, og når man sværger hævn i den del af verden, så har man det med at leve op til sine ord. Der er en masse uafsluttede regnskaber, som kan ende i et forfærdeligt blodbad.« siger Jakob Illeborg:
»Det virkelig skræmmende ved det her er den akkumulerende effekt, når ting skrider ud af kontrol. Der vil jeg ikke sige, at vi er nu, men det er på vej derhen, at både det politiske og folkelig pres på begge sider bliver så voldsomt, at det næsten kan være umuligt at sætte en stopper for det: Der er grupper på begge sider, der ønsker mere ballade.«
I denne omgang er den palæstinensiske vrede igennem de seneste uger steget og steget på grund af Israels planer om at smide palæstinensiske familier ud af deres huse i Sheikh Jarrah-distriktet i Østjerusalem.
Og det var, fordi Israel ikke rettede sig efter et palæstinensisk ultimatum at trække bosættere og politi tilbage fra det hellige område, at de første raketter blev sendt afsted.
I de seneste uger forud er det kommet til mange voldsomme sammenstød mellem demonstranter og israelsk politi. Især én hændelse ved den hellige Al-Aqsa-moské har været med at opildne stemningen.
»Øjenvidneberetningerne derfra var meget voldsomme, og i en tid med sociale medier har det fået flammerne til at blusse meget hurtigt,« siger Jakob Illeborg.
Samtidig har meldingerne fra de to parter mandagen igennem været direkte uforsonlige.
»Terrororganisationerne i Gaza krydsede en rød linje. Vi vil svare kraftfuldt igen. Vi vil ikke tolerere angreb mod vores territorium, vores hovedstad, vores borgere og vores soldater. Dem, der angriber os, vil betale dyrt for det,« har den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, proklameret.
Imens har der fra Hamas lydt lignede offensive toner: »Så længe den israelske besættelsesmagt bliver ved med at begå forbrydelser og krænkelser over for det palæstinensiske folk, vil de palæstinensiske oprørsgrupper, heriblandt Hamas, reagere og forsvare Jerusalem, al-Aqsa-moskeen og Gazastriben.«
Jakob Illeborg mener, at den nyeste eskalering ikke mindst er en påmindelse om, hvad der foregår under overfladen, hvor årtiers konflikt altid rumsterer trods roligere perioder.
»Det er svært at sige, hvor det stopper nu. Men det ser ud, som om det kan blive svært at stoppe det nu. Var der en eller anden form for usikker fred eller fornemmelse af, at man prøvede at være i stue sammen, så viser det her med al tydelighed, at så langt er vi slet ikke kommet endnu,« vurderer B.T.s korrespondent:
»Det bliver nok desværre langt værre, før det bliver bedre igen.«
