For mange mennesker er en af de første ting, de kommer til at tænke på, når de tænker på IKEA, deres lækre svenske frikadeller.

Nu bliver det muligt at få duften af frikadellerne helt med hjem i stuerne. For de vidt berømte kødboller får nu deres eget duftlys. Det skriver New York Post.

Det sker i forbindelse med, at IKEA Family fejrer 10-årsjubilæum i USA og i den anledning udlodder duftlyset som en præmie.

»Der er intet andet møbelmærke derude med et madtilbud, der har så stærkt et tilhængerskab. Så til IKEA Family 10-årsjubilæum syntes vi, at det ville være passende at skabe noget uventet, som vores IKEA-familiemedlemmer og kødboller-super-fans ville elske. Og ja, det lugter meget af IKEA kødboller,« fortæller Sho Matsuzaki, der er en af kræfterne bag projektet.

Anne Bæk

Men før du glæder dig for meget over duftlyset, kan det indtil videre kun vindes via en konkurrence for amerikanske medlemmer af IKEA Family-medlemmer i USA.

Om de kommer til at være en del af IKEA's faste sortiment herhjemme, må tiden vise.

Indtil da kan du selv genskabe duften af de elskede kødboller derhjemme ved selv at lave dem.

IKEAs engelske afdeling har nemlig i april 2020 delt opskriften på kødbollerne.